Andy Garcia har nu takket ja til at spille med i “Smokin’ Aces”, som skal instrueres af Joe Carnahan. På rollelisten finder man allerede Jeremy Piven, Ryan Reynolds, Alicia Keys og Ben Affleck.
“Smokin’ Aces” er en actionkomedie om en tryllekunstner, som stikker mafiaen og derfor får lejemordere på halsen. Garcia skal spille FBI-manden, som må forsøge at holde den højrøvede entertainer i live, indtil han skal vidne.
Filmen bliver produceret af Universal og Working Title.