”My films are the expression of momentary desires. I follow my instincts, but in a disciplined way.”
– Roman Polanski
Efter fire års fravær vendte Roman Polanski tilbage til det Hollywood, som han havde de bitreste erfaringer med. Men hvilken instruktør har ikke det, hører man den smarte spørge. Men i Polanskis tilfælde handlede det langtfra om nedbrudte egoer eller financielle slåskampe. Den 9. august 1969 – imens Polanski var i Europa for at arbejde – havde hans gravide kone, skuespillerinden Sharon Tate, som havde den kvindelige hovedrolle i Polanskis “The Fearless Vampire Killers”, fire af sine venner på besøg i deres nye hjem, som de havde lejet et halvt år tidligere. (Oprindeligt skulle skuespilleren Steve McQueen også være kommet til senere på aftenen, men andre planer kom i vejen).
Huset, som lå bortgemt i bjergene med udsigt over Beverly Hills, blev lidt efter midnat indvandret af hippielederen Charles Manson og hans tre kvindelige disciple. Dagen efter fandt man den otte måneder gravide værtinde og hendes gæster brutalt myrdet. På en dør var ordet “svin” skrevet med blod. Da den kendte filminstruktør efterfølgende vendte tilbage, rendte han ikke kun ind i politiet, men også et presseskabt cirkus. Året forinden havde Polanski instrueret den ultimative film om paranoia, “Rosemary’s Baby”, der stadig rumsterede i baghovedet hos pressen – som ikke tøvede med at gisne om motiverne til mordene. Polanski og hans kone var satanister som boltrede sig i sex og stoffer, lød de mest kulørte af gætterierne.
Det viste sig at Manson familien også samme aften var brudt ind i et andet hus, og havde dræbt dets beboere på samme brutale måde. Mordene blev opklaret og Charles Manson – sidder stadig i fængsel, men motiverne er stadig uklare. Den forrige ejer af Polanskis hus, Terry Melcher (søn af Doris Day) som kendte Manson, havde tidligere afvist at give ham en pladekontrakt – og det kan så tænkes at hævnen var gået ud over de forkerte. Det blev i hvert fald Polanskis harmfulde konklusion. (Huset blev i 1994 revnet ned og erstattet med et nyt, som ingen ejendomsmægler den dag i dag vil røre ved).
Polanski flyttede tilbage til Europa – langt væk fra Californiens “sorgløse” flower power-tid.
Tilbage i det “solbeskinnede” Los Angeles
Polanski vendte som sagt tilbage fire år senere, da produceren Robert Evans (“The Godfather”) og Jack Nicholson fik ham overtalt til at instruere “Chinatown”. Men Manson-mordene havde ikke kun påvirket Polanski, også Los Angeles var vågnet op fra sin drøm om fri kærlighed. Stemningen var en anden nu.
I efteråret 1973 begyndte indspilningen af “Chinatown”, og luften mellem Roman Polanski og Robert Towne (som havde skrevet manuskriptet) var allerede tyk fra diskussioner om hvordan filmen skulle ende. Da Polanski viste sig på førstedagen gik han direkte over til Jack Nicholson og kastede op. ”Det var starten på filmen” har produktionsdesigneren Richard Sylbert udtalt. ”Og herfra gik det så ned af bakke.”
Robert Evans mente at Polanskis tålmodighed (over for vanskelige skuespillerne) var på højde med Napoleons – specielt overfor Faye Dunaway som spillede Evelyn Mulwray. Polanski kaldte hende for udisciplineret og neurotisk, og da hun ledte efter motivation til at spille rollen, fik hun dette motiverende svar: ”Sig dine replikker. Din løn er din motivation!”
Selvom Polanski på trods af vanskelighederne nød at arbejde på “Chinatown”, så var hans instruktion præget af en vis pessimisme som kraftigst giver sig til udtryk i slutningen:
”[Robert] Towne og jeg kunne ikke enes om slutningen. Towne ville have den onde
[i]industribaron skulle dø, og hans datter, Evelyn, skulle leve. Han ville have en lykkelig slutning hvor alt ender godt. Jeg vidste at hvis “Chinatown” skulle være noget specielt, ikke bare endnu en thriller hvor de gode triumferer, skulle Evelyn dø. Til denne dag mener Towne stadig at min slutning er den forkerte. Jeg er ligeledes overbevist om at den mere konventionelle slutning, ville have gjort filmen mere tandløs. Jeg så ikke “Chinatown” som en hyldest eller en imitation af gamle klassiske sort/hvid film, men som en film om 30`erne set gennem kameraet med 70`er øjne”, udtalte Polanski i sin biografi, “Roman by Polanski” fra 1985.
Tilbage i 1973-74 afviste Towne kategorisk at lave om på slutningen – så natten før indspilningen af filmens slutning gik i gang tilpassede Polanski manuskript til sit eget livssyn. Robert Towne blev så rasende at han blev nægtet adgang til resten af indspilningen. I det medfølgende interview til DVD-udgivelsen af “Chinatown” indrømmer Towne dog at Polanskis slutning er bedre end den oprindelige. Men hvis filmen var blevet lavet i dag er der vist ingen tvivl om hvilken af versionerne filmselskabet havde foretrukket.
Ved forårets frembrud 1974 i byen hvor sommer ser ud til at være den eneste årstid, var filmen inde i de sidste stadier af efterarbejdet – som produceren Robert Evans tog sig af, da Polanski allerede var i gang med sit næste projekt. Towne hadede det endelige resultat, og bad Evans om at skrotte “Chinatown” – eller i det mindste at få sit navn fjernet fra filmen. Da filmen – som Towne ville få indtjeningsprocenter af – blev et hit ændrede situationen sig.
“Chinatown”s plot er ved første glimt ganske simpelt, men ligesom privatdetektiven Jake Gittes (Jack Nicholson) der begynder på hvad der ligner en rutinesag, finder vi ud af at der under overfladen gemmer sig et kompliceret netværk – som han ikke kan holde sin sædvanlige kølige afstand til.
Og hans bemærkning: ”Let sleeping dogs lie, you’re better off not knowing” bliver et ironisk forvarsel om hans egen fremtid.
Efterspil
Tre år efter “Chinatown” blev Polanski arresteret i Jack Nicholsons hus for at have sex med en mindreårig, den 13-årig Samantha Geimer. Han erkendte sig skyldig, men flygtede til Frankrig inden dommen blev afsagt. Her lever han stadigvæk.
Robert Towne er siden “Chinatown” blevet Tom Cruises førstemand når det gælder levering af manuskripter til denne (bl.a. de to første og den kommende “Mission Impossible”-film). I 1988 arbejdede Towne igen sammen med Polanski i “Frantic” (Townes navn er dog ikke at finde på plakaten nogen steder). Og Robert Evans fik sidste år sin selvbiografi, “The Kid Stays In The Picture”, filmatiseret i dokumentarform.
Roman Polanskis karriere har været af svingende karakter, men med Holocaust-filmen “Pianisten” (Polanskis mor døde under jødeforfølgelsen) er han atter manden med store ambitioner – det ser ud til at de stærkeste personlige motiver får det bedste frem i den kunsteriske Polanski.
“Chinatown” blev Oscar-nomineret 9 gange, men vandt kun for Robert Townes manuskript. Filmen har siden opnået et ry som en af de allerbedste film Hollywood nogensinde har produceret.
Klik her for at læse anmeldelsen af “Pianisten”.
Fredag 4/7
[li]”Bruce den Almægtige” – “Bruce Almighty”
[li]”Pianisten” – “The Pianist”
Tirsdag 1/7
[li]”Happy Campers”
Onsdag 2/7
29/6
[li]TV.2 14.15 ”Den Russiske Tyv” – “Vor” (1997)
[li]DR.2 20.50 ”To Kufferter” – “Left Luggage” (1998)
[li]TV.3 21.00 ”Enden På Legen” – “The End Of The Affair” (1999)
Mandag 30/6
[li]TV3+ 20.00 ”The Commitments” (1991)
[li]TV.3 21.00 ”Zero Effect” (1998)
Tirsdag 1/7
[li]TV.3 21.00 ”Go” (1999)
[li]TV.2 23.05 ”Judas Kiss” (1998)
Onsdag 2/7
[li]TVD1 21.00 ”Elitesoldaten” – “Heartbreak Ridge” (1986)
Torsdag 3/7
[li]DR.2 20.50 ”East Is East” (1999)
[li]Zulu 21.00 ”The Doors” (1991)
Fredag 4/7
[li]DR.1 21.30 ”Misery” (1990)
”Gattaca”
Med Ethan Hawke og Jude Law.
Gattaca er et rumforskningscenter, hvor de ansatte er designede og udstyret med forskellige egenskaber efter ønske fra deres forældre og i samråd med fødselslæger. Hvert mindste gen er manipuleret for at indfri forventningene til det perfekte menneske. I denne følelseskolde verden møder vi Vincent Freeman…
Vincent: They used to say that a child conceived in love has a greater chance of happiness. They don’t say that anymore.”
[li]TV3+ 21.50 ”Gattaca” (1997)