Tidligere på året havde jeg en snak med Thure Munkholm, der er programlægger hos PIX – lillesøsteren til DOX. Han var ved at være godt og grundigt træt af den hypede slow cinema på formlen: tibetansk munk stirrer tyst ud i intetheden fra toppen af Himalaya. I en nær fremtid vil kun nogle få, gode film blive lavet på den formel, forsikrede Thure mig.
Mandagens DOX festivalprogram gør det klart, at vi ikke er i den fremtid endnu. Min filmdag står i langsomhedens tegn. Begge film i Cinemateket. Begge slow, slow, slow cinema. Første film er “The Mother and the Sea”, der handler om en kvinde og et hav. Kvinden hiver tang op fra havet eller stirrer tyst i havets intethed. Jeg er ligeglad med kvinden, jeg er ligeglad med havet. For at peppe langsomheden lidt op, så kan vi metakækt flere gange se kameraholdet i scenerne. Film er film er film. I ved. Det var sikkert fedt i 1960 med Cinéma vérité – en retning, der satte en dyd i at vise, at filmen var konstrueret – men i dag? Gab.
Kaffe skal der til, det er jo festival. Sidder i biografens lidt kolde (både i direkte og overført betydning) foyer og samler mod og overskud til den næste langsomme omgang. Håber Thures profeti er slået igennem til næste år. Kaffen er bundet. Snupper en mere med ind til “Stop the Pounding Heart”. Noget helt andet. Stadig langsom, men jeg er ikke ligeglad mere. Jeg interesserer mig for den unge, kristne sydstatspige og hendes forelskelse i den charmerende rodeofyr.
Interesse. Det må være nøgleordet. Filmen interesserer sig for, at jeg interesserer mig for dens karakterer. Havkvinden var ligeglad med mig, men mit hjerte slår hårdt og længe for den her film, hvor pigen og drengens næsten-kærlighed portrætteres vedkommende. Det hjælper også, at filmen ligner en million. Sjældent har et hillbilly-samfund set så drømmende lækkert ud.
Dagens lektie er, at langsomt ikke nødvendigvis er skidt. Nødvendigvis heller ikke det modsatte. Det er ikke i tempoet nøglen til de gode film ligger. For mig er det vigtige, om filmen gider mig. Ellers gider jeg ikke den. Tag den, havkvinde.
Se også: CPH:DOX: Rekonstruktioner er det nye sort
Du kan følge mine løbende opdateringer på Twitter via @vejlgaardjust.
CPH:DOX 2013: 7. til 17. november i København. Se det komplette program på www.cphdox.dk
