Det er næsten selvskrevet, at karaktererne ikke tjekker ud igen, når de først har lejet sig ind på en af gyserfilmens yndlingsscener: hotellet. Horror og hoteller er filmisk set et perfekt match, der synes at have uanet fascinationskraft på publikum. Måske fordi hotellet som udgangspunkt danner ramme om noget ubekymret og familiært, der, når det hjemsøges af spøgelser og dæmoner, hekse og psykopater, flår vores nostalgiske ferieminder fra hinanden og derfor skræmmer dobbelt så meget. Filmz har samlet en række horror-hoteller, der alle lover fantastiske omgivelser og et ophold ud over det sædvanlige.

Alfred Hitchcocks “Psycho” kickstartede for alvor hotel-gyseren med den forstyrrede Norman Bates som bestyrer. Foruden en fortærsket badscene (med tilhørende hvin på lydsiden) er filmen en solid, højspændt thriller, der trods Hitchcocks udtalte aversion imod Freud bevæger sig i et klassisk freudiansk univers.

Et mindre kendt hotel-gys udkom imidlertid samme år, nemlig den britiske “The City of the Dead” – eller “Horror Hotel”, som den amerikanske titel lyder. Filmen, der har Christopher Lee på rollelisten, er blevet sammenlignet med “Psycho” i både sin plotstruktur og setting med en kvinde, der strander på et øde hotel og ryddes af vejen cirka midtvejs. Men instruktøren, John Llewellyn Moxey, skulle efter sigende have fundet på historien parallelt med Hitchcock. “The City of the Dead” går desuden i en mere okkult retning, hvor den kvindelige hovedperson rejser til en nordøstamerikansk by for at undersøge anklager om jomfruofringer til en genopstået heks.

Noget lignende foregår i en anden britisk hotel-thriller, den flippede “The Wicker Man” fra 1973, der sjovt nok også har Christopher Lee om bord. Gyserfilmens “Citizen Kane” – som nogle kalder den – centrerer sig om en betjent fra det engelske fastland, som er taget til den afsidesliggende ø Summerisle for at efterforske en lille piges forsvinding. Her konfronterer den stærkt kristne politimand et uhyggeligt, hedensk samfund, der udfordrer hans gudstro cølibat med sine djævelske ritualer. Blandt andet i en berømt nøgenscene på øens hotel, The Green Man Inn, hvor sagen folder sig ud og leder hovedpersonen på sporet af øboernes morbide hemmelighed.

Ondskaben vil heller ingen ende tage på Stanley Kubricks Overlook Hotel i “Ondskabens Hotel” fra 1980. Stephen King-filmatiseringen lader her hotellet spille en helt fysisk rolle som familien Torrances hallucinatoriske mareridt af spøgelser, dyremasker og elevatorer fyldt med blod. I bogen er hotellet ondt på grund af sin placering på en indianerkirkegård, men Kubrick nedtonede dette til fordel for en mere personlig undergang for hovedpersonen, Jack Torrance, symboliseret ved vildfarelsen i hotellets labyrintiske gange og mere konkrete udendørslabyrint.

De mest hårrejsende filmhoteller finder vi om end hos David Lynch. I generation X-filmen “Lost Highway” fra 1997 kulminerer de surrealistiske rædsler på Lost Highway Hotel, hvor Fred Madison, en af hovedpersonerne, i en blodrus går amok på rivalen Mr. Eddy med Rammstein på lydsiden. Ligesådan udgør The Great Northern Hotel rammen for nogle virkelig foruroligende momenter i Lynchs mesterserie “Twin Peaks” fra starthalvfemserne. Her hjemsøges hovedpersonen, detective Dale Cooper, af en baglænssnakkende dværg, en meget mystisk kæmpe og ikke mindst et sindssygt skræmmende dæmonvæsen, der hedder Bob.