Det amerikanske kabelnetværk HBO sidder solidt plantet øverst på tv-serie-tronen. Det har de gjort siden slutningen af 90’erne, hvor man begyndte at tage tv-seriemediet kunstnerisk seriøst. Samtidig begyndte man at producere lige så lækkert og dyrt som filmstudierne. I takt med at film er blevet ramt hårdere og hårdere af censur, så er tv-serier desuden blevet et frirum for store filminstruktører som Martin Scorsese og David Fincher, der på tv – i modsætning til på amerikansk film – kan vise eksplicit vold og sex. Vi har udvalgt fem HBO-favoritter – “The Wire”, “Band of Brothers”, “Sex & the City”, “Entourage” og “Six Feet Under” er ikke blandt dem. Se hvilke vi har valgt her.

5. “Deadwood”

“You cocksucker!” Har du set HBO’s bud på livet i det vilde vesten, så har du stiftet bekendtskab med saloon-ejeren Al Swearengen og hans meget bramfri forhold til bandeordet, der starter med C. Det unikke ved “Deadwood” er, at serien ikke fokuserer på dramatiske undtagelser som skuddueller og indianerangreb. Nej, her i den døde skovs nybyggerby er fokus på pokerspil over en whisky, guldgraverdrømme og iværksætteri i et samfund, hvor etablering af lov og orden har trange kår i forhold til guldgraver-dollars og hård magt. Timothy Olyphant forsøger at holde lovmæssig orden med sin nyvundne sherifstjerne, men det er Ian McShane i skikkelse af den mangefacetterede saloon-ejer Al Swearengen, der gang på gang stjæler billedet, you cocksucker!

4. “Carnivàle”

Depressions-gøgler-dramaet “Carnivàle”, sat i USA’s 1930’ere, er en af de mindre kendte af HBO’s serier. Det skyldes, at fortællestilen var meget alternativ, nærmest David Lynchsk mærkelig, hvilket afskrækkede en del fra at se videre end rekordåbningen på 5,3 millioner seere. Efter kun to sæsoner blev serien lukket pga. dårlige seertal og en enormt dyr produktion, som skaberen Daniel Knauf ikke ville gå på kompromis med. Den kompromisløshed, der gennemsyrer serien, gør til gengæld godt i det, der blev produceret. En syret dobbeltfortælling, hvor vi følger den Jesus-magiske Ben Hawkins’ mystiske dagligdag i et omrejsende karneval i det ene ben, mens det andet ben består af den religiøse galning Brother Justins kamp for Guds retfærdighed på jord. Magi, mystik og manisk religion pakket ind i lækkert karnevals-gøgleri til dem, der kan klare en udfordring.

3. “Game of Thrones”

En sæbeopera pakket ind i middelalder-fantasy. Dét er, hvad “Game of Thrones” er. Men er du gal en underholdende sæbeopera, hvor intriger og bogstavelige knive i ryggen fyger igennem den ekstremt velproducerede luft. Mystisk ondskab truer fra nord, en lækker babe med drager vil have hævn fra øst, og søskendesex og kamp om tronen med alle midler er hverdag i syd. Persongalleriet er måske spændt lidt for hårdt på den voluminøse bue, men det gør ikke så meget, når det persongalleri bare indeholder seriens ubestridte stjerne, der måske ikke syner af så meget, men tag ikke fejl – han fylder skam hele skærmen. Der er naturligvis tale om skuespillerdværgen Peter Dinklage som den udspekulerede Tyrion Lannister, der gang på gang understreger seriens hovedforce: Man er kun sikker på én ting, intet er sikkert i kampen om tronen!

2. “Girls”

På denne plads kunne der for få år siden have stået “Sex & the City”. Serien revolutionerede måden, kvinder måtte og kunne tale om forhold, sex og mænd på. Alverdens kvinder havde med ét fået fire hovedpersoner, de kunne spejle sig i. Med det kreative geni Lena Dunham i spidsen har de fået sig en ny hitserie med fire girls, der dog har langt mere dybde og herlig fejlbarlig almindelighed end de mere overfladiske City-tøser anført af Carrie Bradshaw. Hendes tøsede modstykke findes i “Girls” i form af instruktøren selv, Lena Dunham, som den buttede, egocentrerede og hipsterkiksede Hannah Horvath, der som Carrie bor i New York. Den i særklasse bedste komedieserie på tv netop nu, hvor man bare må overgive sig til Hannah og slænget, når hun meningsløst selvudleverende proklamerer: ”I feel how I feel when I feel it!”

1. “The Sopranos”

Du har sikkert gættet det. Og ja, måske er valget lidt sikkert kedeligt. Men tv-serien over alle tv-serier er stadig den episke gangsterfabel “The Sopranos” anført af en alt for tidligt død James Gandolfini som Tony Soprano – en rolle, der ville have gjort Marlon Brando stolt. Det geniale ved serien er den dobbelte faderolle, som Tony indtager. Han er en tilsyneladende helt almindelig familiefar med understimuleret kone og uregerlige teenagebørn, hvis det da ikke lige var for, at han også er (gud)far for en anden familie. En familie, der lever af vold og trusler, og som absolut ikke må få nys om, at deres mafiaoverhoved, Tony, er begyndt til psykolog og tager antidepressiv medicin – helt i tråd med tidsånden. Serien er en tv-milepæl, der banebrydende udviklede sit manuskript i takt med virkeligheden inklusive terrorramte tvillingetårne, danske karikaturtegninger og orkanen Katrina, som Sopranos-gangsterne tjente fedt på.

Hvordan ser din top 5 ud?