Danske low-budget-actionfilm er ikke ligefrem noget, det flyder over med herhjemme, men der er dog enkelte af slagsen, og en af dem er actionkomedien “Krokodillerne”, der er lavet for den beskedne sum af 40.000 kroner – hvilket er noget nær ingenting i forhold til gængse films budgetter – men med et stort ambitionsniveau med bl.a. mange computereffekter.

Filmen er nu udkommet på dvd, og vi mødte i den forbindelse instruktøren Dennis Bahnson, hvor han bl.a. kunne fortælle om, hvordan den blev klippet blandt vasketøj og bildæk i en garage i Randers – og om, hvordan karrieren startede med et møde gennem Filmz.

Hvilken erfaring med film havde du, inden du begyndte at arbejde på “Krokodillerne”?

“Før ‘Krokodillerne’ var jeg fotograf på to low-budget-film, som hed ‘Brutal Incasso’ og ‘Næste skridt’. Til ‘Brutal Incasso’ mødtes vi gennem Filmz dengang. Jeg lærte rigtig meget af “Brutal Incasso”s instruktør Jonas Kvist Jensen. Blandt andet det med bare at gøre det og ikke vente på pengene og al det der. Og det var egentligt bare det, vi gjorde. Vi gik bare i gang. Jeg tænkte ikke så meget over, om jeg skulle have erfaring. Jeg tænkte blot, at det ville jeg få undervejs.”

Hvad var det så, der gjorde, at du nu ville være instruktør?

“Man kan jo godt være enig med sin instruktør på mange punkter, men hvis der er nogle kreative ting, man ikke ser helt ens på, så får man jo lyst til at prøve dem. Jeg havde instrueret nogle meget, meget små kortfilm, og jeg tænkte, at nu vil jeg sgu gøre det her. Nogle af skuespillerne fra ‘Brutal Incasso’ er også med i ‘Krokodillerne’. Det klingede rimeligt godt dengang. Vi var på et plan, hvor jeg godt kunne forstå, hvad de gerne ville have som skuespillere.”

Hvad var den allerførste ide?

“Jeg tror hovedideen var: ‘Hvad vil der ske, hvis nogle drenge fra folkeskolen blev forbrydere.’ De har ikke rigtig udviklet sig. De er blevet voksne, men de er grundlæggende set stadig børn, som er forbrydere. Der var også derfor, vi gerne ville have forbryderne til at planlægge med Lego osv.”

Hvordan udviklede filmen sig derfra?

“Vi begyndte at snakke om, at vi gerne ville have rigtig meget action med. Vi vidste godt, at vi ikke ville have penge til det, men vi ville se, hvor langt vi kunne komme uden. Så vi tænkte, at vi ‘skriver da bare en masse actionscener.’ Filmen bliver gradvis mere og mere voldelig. Det er som om, at den udvikler sig fra en lille børnefilm og så går amok til sidst. Det var egentlig fordi, at vores trang til at lave sådan en 80’er-actionfilm blev større og større, efterhånden som vi skrev, så det eskalerede gradvist. Vores karakterer udvikler sig ikke rigtig fra deres barnagtighed, men det gør omgivelserne.”

Hvad var det ved historien, der var appellerende?

“For mig er figurerne nogle typer, man kender, eller måske har kendt fra tilbage i tiden, og det sjove er at se, hvordan de – og måske også jeg selv – ville reagere, hvis de kom ud for noget i den her stil. Når man skriver replikker, tænker man på: ‘Hvordan ville jeg selv svare der?’ Det var karakterer, som jeg kendte og måske også selv er en del af.”

Hvor meget ændrede filmen sig undervejs?

“Der var mange ting, der ændrede sig, for hvis du ikke har nogen penge, så har du ikke tre dage til at filme en scene, og du har måske en ide om, at du vil have alle mulige ting med, men du har kun fem timer til rådighed, og så ændrer tingene sig drastisk. Du får måske ikke præcis det, du gerne ville have, men så må du arbejde med det, du har. Vi havde oprindeligt en ret anderledes historie, men eftersom vi syntes, at kemien mellem figurerne fungerede så godt, begyndte vi at snakke om, hvordan filmen kunne slutte på en anden måde. I den originale historie stikker den ene af og snyder de andre, og det synes vi ikke passede længere.”

Hvor lang tid er filmen blevet optaget over?

“Den er blevet optaget over tre uger, og så har der været fire års post-arbejde.”

Hvordan foregik optagelserne? Var det 24 timer i døgnet?

“Ja, nærmest. Midtvejs var jeg fuldstændig ved at give op. Jeg havde ikke fået noget søvn, og de sidste optagelser kan jeg ikke rigtig huske, hvordan var. Dengang jeg sad og klippede, så var det sådan ‘Hvornår har jeg filmet det her?’ Det var mega-hårdt.”

Hvor stor var filmens faste crew?

“Vi startede med at være en producer, en lydmand, mig selv, og så var der en, som hjalp os rigtig meget som runner. Der skete så det, at lydmanden blev syg, og blev jeg også nødt til selv at stå for lyden. Så jeg stod med boomstangen på en arm og kameraet på skulderen. Det var helt kaos til sidst. Folk bliver jo syge, de kan ikke tåle at holde sig i gang 24 timer i døgnet. Mit immunforsvar var helt i bund. Vi var så få, at skuespillerne måtte hjælpe med at sætte scenerne op.”

Hvordan har de fire års post-produktion så foregået?

“Jeg boede i lejlighed dengang, vi startede, men jeg kunne godt se, at hvis jeg nogensinde skulle have denne film færdig på et tidspunkt, blev jeg nødt til at stoppe med at arbejde. Det, jeg gjorde, var, at jeg flyttede hjem i mine forældres garage. Der sad jeg så mellem vasketøj og bildæk og klippede filmen. Bagefter skulle der så laves effekter, og bagefter det skulle der laves lyd.”

Der er en del computereffekter i filmen – bl.a. en lastbil, der vælter. Har du arbejdet på dem?

“Ja, de er lavet i garagen, hvor jeg har siddet og arbejdet med dem i lang tid. Jeg var også med til at lave effekterne på ‘Brutal Incasso’ – det var der, jeg først begyndte at lave den slags rigtigt. Jeg har altid haft en stor interesse for computereffekter, siden jeg så ‘Jurassic Park’. Jeg arbejder nu med 3D og compositing, og det skyldes bl.a. en showreel, hvor jeg havde klippet sammen, hvad jeg bl.a. har lavet på den her film samt forskellige andre ting.”

Har du lyst til at arbejde mere med film i fremtiden?

“Jeg har fået lidt mere gåpåmod, efter at filmen er kommet ud. Jeg skal lige have en lille pause nu, men jeg er allerede begyndt at tænke over nogle nye ting. Men jeg tror godt, jeg vil prøve at have nogle flere penge til det denne gang, da andet altså er for hårdt. Det skal dog prøves én gang.”

Læs Filmz’ anmeldelse af “Krokodillerne”.