I disse dage er det næsten umuligt at bevæge sig gennem de odenseanske gader uden at støde på reklamer, programmer og t-shirts for den netop startede filmfestival. Hele byen synes at have udsmykket sig i festivalens lilla farver, og overalt støder man på den karakteristiske plakat med festens officielle muse og maskot, dragdivaen Martha Mae, som det iøjefaldende blikfang. Ja, der er for alvor kommet filmfestival, glade dage og larmende farver til Odense, og omkring midtbyen møder man konstant de travle frivillige i lilla t-shirts, der har hjulpet med at få startet det hele op. Temaet er det skæve, underfundige og sære, og enkelte heldige har efter sigende endda fået en godteposte i hånden, som bl.a. skulle indeholde en Egekilde-vand, et filmmagasin, en øl-billet, en pakke kondomer og sågar en elskovspose med diverse remider.

Der er liv, fest og glade dage, og det er lige ved, at det er alt for let at glemme filmene i hele forvirringen. Det er dog forståeligt, at udviklingen har måtte finde sted. Odense Film Festival er den ældste filmfestival i landet, og årets begivenhed er den 24. af slagen. Mangt og meget er der sket siden starten, og i dag har festivalen mange lignende konkurrenter såvel som internetmedier såsom YouTube at dyste imod. Der skal tænkes nyt, hvis man skal slå igennem, og årets festival er lige såvel tiltænkt den enkelte nysgerrige, som de mere hardcore filmfreaks.

Hele herligheden af kort- og spillefilm blev skudt af med stor salut ved “Kick OFF”-arrangementet mandag den 17. august, hvor årets festivalleder Birgitte Weinberger bød velkommen på dansk med engelske undertekster for de udenlandske gæster. Som talere var også den kunstneriske leder Cecilia Lidin, der har ansvaret for sammensætningen af det program, der nu vil fylde salene i de nærmeste dage, og som de forskellige juryer skal tage stilling til.

Ved åbningen var der også mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af filmene. Her blev blandt andet vist “Fiktion”, der er et miniportræt af Jørgen Leth, som barberer sig med lige lovlig stor omhu og kommer med betragtninger om livet, filmene og de kærlighedsforhold, der har påvirket ham og hans kunst. Filmen er en fin lille sag, som ikke mindst nyder godt af den karakteristiske Leth’ske stemmeføring, der næsten er en kunst i sig selv.

Animationsfilmen “Signalis” blev også vist – en ualmindelig charmerende størrelse, der handler om en lille fyr, der passer og bor i et trafiklys, og derved har et ekstrem stressende liv, da han må følge de lynhurtige lysskift. Endnu mere duperende er filmen “The Mirror”, hvor nogle bodybuildere pumper op til fremvisning, og filmens instruktør – den prisvindende fotograf Joachim Ladefoged – fremtryller nogle fantastiske sort/hvid-billeder af de sveddryppende deltagere, som man betragter med skiftevis fascination og afsky.

De kommende dage byder også på dokumentarfilmen “De vilde hjerter”, som tidligere ganske kort var oppe i biograferne, og som følger en gruppe unge knallertkører på deres rejse og mandomsprøve fra Odense til Pommern i Polen. Filmen, der tidligere er blevet anmeldt på Filmz, er både et skægt og ganske tankevækkende værk.

Uden for konkurrencerne er der flere bud på lovende film, og personligt ser undertegnede særlig frem til Asta Nielsen-stumfilmen “Mod lyset”, der fremvises med et nyt live jazz’et soundtrack af bl.a. Jonas Struck onsdag i Kulturmaskinen.

Festivalens program kan ses på hjemmesiden.

Læs også anden del og tredje del af artikelserien.