Efter en solrig uge med utallige film løb den 24. udgave af Odense Internationale Film Festival mod sin ende fredag aften med den afsluttende prisoverrækkelse i bedste gallastil komplet med lilla løber, lange kjoler, taler og direkte tv-transmission. På den vis harmonerede arrangementet da også perfekt med den forgangne uge, der netop har været præget af arrangørernes vilje til at tænke stort og anderledes. Undertegnede var heldig nok til at blive inviteret med, og inden længe befandt jeg mig ved et bord, der bestod af lokale filminteresserede, nogle af de ihærdige frivillige, der har gjort en stor indsats for at holde det hele i gang, samt et par fra Loveshoppen, som har været medsponsor til festivalen.

Den brogede skare, som vi ved bordet udgjorde, var dog på mange måder typisk for den forgangne uge, hvor filmfestivalen om noget har formået at sprænge de vanlige rammer langt ud over den lille snævre gruppe af filmfreaks og vækket opmærksomhed hos de odenseanske borgere. Utallige gange i løbet af den sidste uge har folk begejstret fortalt mig, at ”de aldrig før har bemærket, at der var filmfestival i byen.” Som en uafhængig observatør vil man gerne bevare en vis kritisk distance, men det er svært at betragte årets markedsføring af festivalen som andet end helt og aldeles formidabel. Filmfestivalen har vitterligt været en fyldig del af bybilledet.

Der er derfor heller ikke overraskende, at besøgstallene har slået alle tidligere rekorder og formået at trække byens folk i biograferne. Interessen har endda betydet, at nogle har oplevet at være gået forgæves til forestillinger, der allerede var fyldt helt op.

Prisoverrækkelsen introducerede for første gang en publikumspris, som gik til Michael Noers roadmovie-dokumentar “De vilde hjerter” om en gruppe unge knallertkørere, der farer til Polen. Prisen for bedste animation gik til den sydkoreanske “Dust Kid”, og Anders Østergård snuppede ikke overraskende prisen for bedste dokumentar med den rystende “Burma VJ”, mens den nationale Gran Prix-prisen gik til “Side om side”, der følger to naboer, som ikke har talt sammen i 15 år. Den internationale Gran Prix pris gik til den billedskønne canadiske “Next Floor”, der med Buñuelsk lune spidder et selskab af det bedre borgerskab, som æder så meget, at de falder gennem gulvet.

Dermed var overraskelserne imidlertid ikke slut. Festivalens nuværende kunstneriske leder Cecilia Ledin stopper for denne omgang efter fire år ved roret, og stor var interessen, da det fra scenen blev erklæret, at DR Premieres tidligere filmanmelder Mikkel Munch-Fals overtager posten. Han følger dermed i en række af kunstneriske ledere, der tidligere bl.a. har inkluderet Christian Brad Thomsen. Munch-Fals erklærede fra scenen, at han var stolt og smigeret over at få posten. Han kommer dermed til at stå i spidsen for at udvælge filmene, der skal deltage i den kommende 25. Festival, der derfor bliver et jubilæum. Hvad, det kommer til at bringe, må fremtiden vise, men efter i år er der bestemt god grund til at have høje forventninger.

Samlet liste over vinderfilmene:

Publikumsprisen:

“De vilde hjerter” af Michael Noer.

Animation:

Den danske animationspris: “Dust Kid!” af Jumi Jung.
Talentprisen: “Sylfidden” af Dorte Bengtson.
Special mention: “Leitmotif” af Jeanette Nørgaard.

Priser fra den danske jury:

Grand Prix: “Side om side” af Christian Sønderby.
Bedste kortfilm: “Cathrine” af Mads Matthiesen.
Bedste dokumentar: “Burma VJ” af Anders Østergaard.
Special mention: “Mig og Jesper” af Ulrik Crone og “Natasja” af Andreas Johnson.

Priser fra den internationale jury:

Grand Prix: “Next Floor” af Denis Villeneuve.
Most inventive film: “Photograph of Jesus” af Laurie Hill.
Most surprising film: “Jade” af Daniel Elliott.
Special mention: “Destination Finale” af Philip Widmann og “Dust Kid!” af Jumi Jung.

Priser fra ungdomsjuryen:

Bedste Internationale Film: “Free” af Gustavo Rondon.
Bedste danske film: “Terrorist ved et tilfælde” af Miki Mistrati.
Special mention: “De vilde hjerter” af Michaer Noer.

Læs også første del og anden del af artikelserien.