CPH PIX anno 2012 er i fuld gang, og til og med den 29. april kan danske filmentusiaster nyde et væld af forskellige film i hovedstadens biografer. På www.cphpix.dk kan du se det fulde program, som også kan findes i papirform i de fleste biografer.
Filmz har hyret to yderst dedikerede PIX-fans, Thomas Borgstrup og Johnny Vinther Jensen, til at skrive om deres oplevelser under hele festivalen, hvor de tilsammen satser på at se godt 130 film alt i alt. Tjek vores Filmz TV-udsendelse fra marts, hvor d’herrer udtaler sig om årets program og deres forkærlighed for festivalen.
Rapport fra CPH PIX dag #3 – 13. april 2012
Johnny: Round 3! Vi pukler videre inde i mørket, mens resten af København går rundt og nyder forårstegnene. Sådan er en filmnørds lod nu engang. På en dag som i dag, hvor man ser virkelig gode film, er det dog til at leve med. Festivalformen er nu nået. Rutinerne vender tilbage, og man glædes over, hvor meget der sidder på rygraden – de mindst befærdede ruter mellem biograferne, tolerancen for junkfood og generelt uregelmæssige måltider, hvordan man bedst håndterer Grands uundgåelige stoleleg med skifte af biografsal i sidste øjeblik og – ikke mindst – at læse et publikum, så man ved, om de sludrende studiner og ældre ægtepar kræver øjeblikkelig indgreb med et veltilrettet: ”Hold kæft!”, eller om de bare kan håndteres med lejlighedsvis tyssen.
Thomas: Nogle gange har mit PIX-program det med ubevidst at indeholde nogle små temaer. Forrige år havde jeg en hel dag, som viste sig kun at bestå af ”mumblecore”-film uden noget egentligt plot, og torsdag var der så igen et tema, der kunne kaldes ”film (og teater) om film”. Temaet fortsatte lidt ind i fredagen med en dokumentar om en filminstruktør og en film i en genre, som denne instruktør har bidraget enormt til – hvis ikke han ligefrem har opfundet den! Indimellem de to var der så en film, som næppe vil passe ind i noget tema overhovedet…
- Corman’s World: Exploits of a Hollywood Rebel, USA
Thomas: Hold kæft, hvor skylder Hollywood og filmindustrien i USA Roger Corman meget! Han har ikke bare kickstartet independent-filmkulturen, han har også givet mange af nutidens største stjerner deres første chance som instruktør eller skuespiller. Folk som Martin Scorsese, Ron Howard, Jonathan Demme, Jack Nicholson og ikke mindst William Shatner(!) gav han chancen. Og for det – og for utallige stærkt underholdende film – har vi bare at være taknemmelige!
Dokumentarfilmen om Roger Corman er fyldt med gode historier, fortælleglæde og en kærlighed til manden, som i skrivende stund har præcis 400 film (og en enkelt TV-serie) på sit producer-CV! Men han er ikke bare “B-filmens konge” (et tilnavn han i øvrigt afskyr), han var også manden, der distribuerede europæiske film fra Bergman, Fellini og Truffaut i USA. Den havde man ikke lige set komme!
“Corman’s World” giver et rigtigt godt billede af, hvordan manden og hans “disciple” arbejdede. De havde det sjovt, mens de lærte noget om at lave film, og som tilskuer har man det faktisk på nøjagtig samme måde! Vidste du i øvrigt, at Jonathan Demme i sine helt unge dage til forveksling lignede en slank Kevin Smith?
5/6
”Corman’s World: Exploits of a Hollywood Rebel” vises også den 21. april kl. 14.00 i Cinemateket.
- Drengen med cyklen (Le gamin au vélo), Belgien
Johnny: Dardenne-brødrene har efterhånden tiltrukket sig mange fans. Deres minimalistiske stil og stramt komponerede historier formår at levere nogle store filmoplevelser. “Drengen på cyklen” er muligvis en af deres bedste.
Drengen Cyril bor på børnehjem og idoliserer i ekstrem grad sin far. Det er faderen, der har efterladt ham dér, men Cyril nægter at se ham i et dårligt lys. Da faderen sælger sin lejlighed og forsvinder uden at give besked til sin søn, møder Cyril frisøren Samantha, som han overtaler til at blive plejemor. Hun prøver desperat at skabe et forhold til Cyril, men han er fuldstændig blind for alle andre end faderen og de substitutter for ham, som han kan finde.
Der er ikke én eneste overflødig scene i hele filmen. Alt er så utrolig godt skruet sammen. Der males et klassisk Dardenne-billede af en gold og ufølsom verden, hvor mennesker konstant sårer hinanden – bevidst og ubevist. Gennem hele filmen sidder man som tilskuer mest af alt med en overvældende trang til at give alle karaktererne et knus. Endnu et klassisk træk ved brødrenes film er dog, at karaktererne skal gå ret meget igennem, før de lærer de hårde lektier om moralske konsekvenser og vigtigheden af følelsesmæssige bånd mellem mennesker. Lydsiden er også værd at bemærke. Der er stort set ingen brug af musik med undtagelse af et meget kort klip af Beethovens 5. klaverkoncert, der bruges til at markere kapitelskift i filmen. Mest af alt hører vi lyden af Cyrils cykel, og den lyd bliver et symbol på hans maniske søgen efter en forsørger og et sted at høre hjemme. Hvis du før har tvivlet på, om Dardenne-brødrenes socialrealisme var noget for dig, så er denne film et oplagt sted at starte.
5/6
”Drengen med cyklen” vises ikke igen på årets CPH PIX, men den får almen biografpremiere den 26. april.
Thomas: Velkommen til godt halvanden time i MærkeligLand! Denne film skulle være løst bygget over Homers “Odysseen”, og det er ved Gud meget løst! Der er ikke mange genkendelige elementer tilbage fra den klassiske historie – f.eks. ser kyklopen markant anderledes ud i denne version – og faktisk er der ikke meget genkendeligt tilbage i forhold til mainstream-filmfortælling i det hele taget. Det er der dog ikke nødvendigvis noget galt med, men når fortællestruktur, replikskifte og logisk sammenhæng er så diffuse størrelser, som det her er tilfældet, så kommer man aldrig til at interessere sig for karaktererne, og jeg blev ret hurtigt ligeglad med det, der skete på lærredet. Da de første af salens omtrent 10 tilskuere udvandrede, blev jeg dog stædig og insisterede på at blive til den bitre ende.
Selvom jeg havde svært ved at finde hoved og hale i filmen, skal den alligevel roses for en flot (om end forvirrende) sort/hvid-billedside og et lækkert soundtrack. Den her arthouse-film ville aldrig have en chance i almen distribution, men det er derfor, festivaler er til. Indimellem kan det dog også blive lidt for artsy-fartsy.
2/6
”Keyhole” vises også den 17. april kl. 21.30 og den 29. april kl. 12.15 i Dagmar Teatret.
Johnny: Elena er gift Vladimir. De to kommer fra vidt forskellige baggrunde – Vladimir fra den finansielle overklasse og Elena fra den nedre ende af den russiske middelklasse. Der er ingen tvivl om, at alt i det lille hjem foregår på Vladimirs præmisser, hvilket gøres klart, da Elena beder om penge til at hjælpe sit barnebarn (fra et tidligere ægteskab) med at komme på universitetet. Vladimir er afvisende og bliver vred, da Elena påpeger, at han ellers gerne støtter sin egen datter fra et tidligere ægteskab. Spændingerne mellem de to vokser, efter at Vladimir får et hjerteanfald og beslutter sig for at ændre sit testamente.
Jeg er bange for, at denne film aldrig rigtig fangede mig. Der er godt skuespil, og visuelt fokuseres der med fordel på lyset, der bl.a. bruges til at markere forskellen på Vladimirs arkitekttegnede domicil med store glaspartier og Elenas søns lejlighed i et nedslidt højhus. Instruktøren prøver helt klart at sige noget om det moderne Rusland og nationens klasseskel, men det sker ret ubehjælpsomt med (alt for) lange scener, hvor vi ser Elena tage tog og bus til sin søn eller ser Vladimir holde tilbage for en gruppe unge mænd i arbejdstøj, der krydser vejen. Det er svært at finde nogen overordnet vision i disse påhæng, der mest af alt distraherer fra kernehistorien. Denne kerne forløses dog heller ikke helt tilfredsstillende.
3/6
”Elena” vises også den 22. april kl. 17.00 i Gloria.
Thomas: Der gik lang tid, før filmen foldede det grindhouse-repertoire ud, som programmet lovede, men da det først kom, så blev der også spillet på samtlige tangenter! Selvom instruktøren er William Friedkin, så er der ikke meget “Eksorcisten” eller “The French Connection” over filmen. Faktisk minder den meget mere om en Coen-film (tak til Johnny for den observation. Så kan han lære ikke at strø om sig med guldkorn, inden jeg har skrevet mine anmeldelser!). Coen-brødrene kunne sagtens have fundet på denne kulsorte historie om den stakkels, naive Dottie, som bliver pantsat hos Killer Joe af sin far og storebror, så de kan få råd til at betale Joe for at slå Dotties mor ihjel og efterfølgende få udbetalt hendes livsforsikring. Naturligvis går det ikke som planlagt.
Man kan sige meget om Matthew McConaughey (som har titelrollen), men han kan altså godt brænde igennem, når han vil/får lov. Her har han lagt sine rom-com/flødebolle-manerer på hylden og gået over i creepy/intens-hjørnet (hvor han i øvrigt står fint sammen med Anton Chigurh fra “No Country for Old Men” – dér var de Coen-brødre igen!). McConaughey stjæler alle de scener, han er med i, og det samme gør Juno Temple, der spiller Dottie. Så når de to har scener sammen, slår lærredet nærmest gnister! Læg dertil, at Thomas Haden Church igen viser sin komiske timing, når han fyrer hillbilly-oneliners af, og så har du en virkelig vellykket film.
Og det bliver aldrig det samme igen at gnave sig gennem et kyllingelår!
5/6
Johnny: Opskrift på fornøjelse: Man tager en dobbeltdosis velhængt Coen, krydrer med noget grindhouse efter smag og lader blandingen simre i western-billedsprog, indtil retten er klar til servering. Det smager lige så lækkert, som det lyder.
Plottet udvikler sig hurtigt i en mere og mere grotesk retning, og det er mildt sagt underholdende at overvære. Faderen spilles suverænt af Thomas Haden Church, der med en af sin efterhånden patenterede, langsomt opfattende karakterer stjæler næsten alle scener, han medvirker i. Killer Joe spilles med overlegen creepiness af Matthew McConaughey, der, som det gradvist går op for tilskueren, ikke er decideret psykisk ligevægtig. Der er en perlerække af vidunderlige replikker, som gør filmens groteske scener utroligt underholdende. Der skal herfra kun lyde en enkelt advarsel: Lad for Guds skyld være med at spise KFC, mens du ser denne film!
4/6
”Killer Joe” vises også den 23. april kl. 16.30 i Øst for Paradis, den 25. april kl. 21.30 i Palads og den 27. april kl. 22.30 i Empire Bio.
Johnny: “Café de Flore” er dels en historie om kærligheden mellem mor og søn, men også om kærligheden mellem ungdomskærester, kærlighed ved første blik og om kærlighed, der overlever alt, men også om kærlighed, der kvæler alt, og om kærlighed, der binder. Det er en spøgelseshistorie og et familiedrama. Det er en historie om at håndtere et handicap og en historie om at gå til grunde på det. Det er en fortælling om hybris og nemesis, men også om forløsning og tilgivelse. Nærmere kan jeg vist ikke komme det…
Filmen er sublimt godt klippet. Den til tider ret hidsige klippestil bliver næsten en organisk del af filmens karakterer og giver os et unikt indblik i deres indre samtidig med, at den holder os på tæerne i forhold til filmens gradvist mere og mere kalejdoskopiske plot. Jean-Marc Vallée, der tidligere har instrueret den fremragende “C.R.A.Z.Y.”, formår at jonglere de mange plotelementer og afslører dem i det helt rette tempo, så man som tilskuer nok mærker suset, men stadig kan holde styr på plottet. Ligesom Vallées forrige film har “Café de Flore” et fantastisk soundtrack, der spænder fra jazz og soul over post-rock til loungemusik og videre derfra. En uforbeholden anbefaling.
6/6
Vores PIXperter bliver ved med at diske op med deres vurderinger af festivalens film de kommende uger. Hold i øvrigt øje med vores forum, hvor Thomas snart vil diske op med et spændende indlæg om de problematiske aflysninger under festivalen.
#1 Outbound Sith 12 år siden
To-tre dage inde i festivalen er mit nøje skemalagte program allerede ved at falde fra hinanden:
Anders Rønnov Klarlunds kunstfilm ”The Secret Society of Fine Arts” har, som det hedder i nyhedsbrevet fra PIX, ”fået en unik mulighed for en alternativ lancering i slutningen af august. Dette forudsætter, at filmen ikke tidligere har været vist offentligt.” Det lugter langt væk af, at den er blevet udtaget til en stor festival. Fedt for Anders, surt for os, men sådan er livet. Det samme skete med ”Buried” forrige år.
Dertil kommer, at den sidste visning af ”Livid” i Palads d. 23. april er blevet aflyst, men her er historien helt anderledes mærkværdig. For denne aflysning har PIX ikke fortalt noget om officielt! Jeg hørte rygtet torsdag aften, og jeg kunne efterfølgende konstatere, at visningen er fjernet fra oversigten på hjemmesiden (http://cphpix.dk/p/film.lasso?ser=1462&s) og fra Kino.dk. Det er uvist, hvornår denne ændring blev lavet. Jeg skrev CPH PIX i går via Facebook, og her bekræftede de, at den omtalte visning er aflyst. Men STADIG har de ikke meldt noget ud officielt, således at alle med en billet til forestillingen kan få denne information. Og det er fandeme ikke godt nok!
Der er halvanden uge til endnu, så de personer, der kun har bestilt deres billet, når at få det kedelige budskab i forholdsvis god tid (da billetter til Nordisk Films biografer jo skal hentes indenfor syv dage). Men hvis ikke der kommer en officiel udmelding fra PIX via Facebook eller nyhedsbrevet (hvor aflysningen af ”Secret Society…” i øvrigt var godt gemt helt nede i bunden) så vil de, der nåede at hente billetten, før planen blev ændret, stå i Palads på næste mandag og føle sig godt og grundigt røvrendt. For det er vel de færreste, der lige går ind og dobbelttjekker, om den forestilling, de har købt billet til, nu stadig eksisterer?
Og havde det så bare været det, så kunne jeg nok affinde mig med, at jeg ikke (måske aldrig?) får set ”Livid”. Guderne skal vide, at jeg ikke bare lige kan rykke rundt på mit tæt pakkede program for at se filmen to dage tidligere i Empire. Det er sgu ikke med min gode vilje, at jeg havde planlagt at se den i Palads. Det var min eneste mulighed…
Men nej: Som kompensation for den aflyste forestilling kan jeg vælge mellem en fribillet til en anden PIX-forestilling eller en refusion af billetprisen. Men jeg har filmpas – og det ved de udmærket godt, så jeg kan ikke bruge nogen af delene til en skid! Et filmpas er allerede én stor fribillet, og på alle de billetter jeg har hentet er den påtrykte pris derfor også kr. 0,00. Derfor giver ingen af deres plastre på såret nogen mening. Faktisk føjer de bare spot til skade! Jeg kunne naturligvis tage imod en fribillet og give den væk, men det kommer jeg ikke til at føle mig mindre snydt af. Så stik mig dog for fanden en af de t-shirts, I har en million af eller noget andet merchandise, som kan lukke kæften på mig. (Nu er dét i øvrigt for sent.)
Jeg kommer ikke med denne kritik for at være urimelig eller utaknemmelig (eller andre tillægsord, der starter med u-). Jeg kommer med den, fordi CPH PIX står mit hjerte nær. Jeg ønsker heller ikke at få nogen form for særbehandling, bare fordi jeg ser psykopat-mange film på festivalen. Jeg vil bare gerne have, at de informere deres publikum ordentligt, og hvis de kan komme med en vigtig oplysning om aflysning, halvanden uge før det bliver til en kritisk oplysning, så skal de da gøre det! Også selvom de bag kulisserne arbejder på en erstatningsvisning, eller hvad de måtte have gang i. Og så skal de finde på bedre kompensation for aflyste forestillinger til indehaverne af filmpas, som jo faktisk er dem, der har den største sandsynlighed for at blive ramt af disse aflysninger, Jeg er ikke bleg for at anbefale deres program til alle jeg kender, eller rose folkene bag, når de gør noget godt. Omvendt skal jeg så også nok fortælle dem, når de laver fejl. Og her har de lavet en STOR fejl. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er på nippet til at være en lille skandale. De viser i hvert fald en skandaløs mangel på respekt for deres allermest trofaste publikum!
Der er i øvrigt et godt stykke tid til jeg skulle have set ”Secret Society…”, så den kan de stadig nå at redde for mig. Men de skal finde på noget bedre end refusion eller en fribillet.
Fox Mulder
#2 Highland Park 12 år siden
Selv gider jeg ikke at se "Livide", eftersom instruktørparrets kiksede "À l'intérieur" fik langt bedre omtale, men det er da ærgerligt for de mange interesserede, og skidt at CPH PIX ikke straks orienterer festivalgæsterne om ændringen. Skandaløst vil jeg dog ikke kalde det, for der er trods alt stadig halvanden uge til den aflyste visning.
#3 Outbound Sith 12 år siden
Det skandaløse ligger mere i, at filmpas-ejere statistisk set er mere sårbare over for aflysninger kombineret med den håbløse kompensation, vi bliver tilbudt...
Fox Mulder
#4 Highland Park 12 år siden
Ja, de kunne da passende forære dig 10 intravenøse espressoskud og en CPH PIX-hættetrøje. :)
Det undrer mig i øvrigt, at festivalledelsen åbenbart har fravalgt at annoncere ændringer på den officielle hjemmeside. Jeg savner det tidligere menupunkt.