Fans af den sejlivede komedieserie “The Simpsons” får snart endnu mere at se til de kendte familiefigurer i den kommende filmudgave – især når det kommer til roden Bart. Den lille gule purk vil i “The Simpsons Movie” nemlig kunne opleves fuldstændig nøgen i en såkaldt “full frontal nudity” scene, hvor intet overlades til fantasien.
Den omtalte blotterscene vil finde sted, når den animerede 10-årige knægt tager mod en udfordring fra sit fædrende ophav, Homer, om at køre nøgen på skateboard gennem Springfields gader. I skjul af planter og stakithegn suser Bart af sted gennem byen, indtil han i et chokerende øjeblik blotter sin gule tissetrold til den forfærdede befolkning.
Scenen vil muligvis gøre filmen til den første Hollywood-produktion, der fremstiller den slags nøgenhed uden at få pålagt en R-rating.
Seriens skaber, Matt Groening, udtaler om filmen: ”Det er en episk historie, men inderst inde er det om familien, som holder sammen. Og, som enhver kunne forudse, skaber Homer en stor del kaos. Vi har bare sat mere på spil. Denne gang kan han smadre planeten, ikke kun Springfield.”
Homers nye verdenstruende fjollerier og Barts nøgenscene kan opleves, når “The Simpsons Movie” rykker ind i de danske biografer 3. august.
#11 filmz-yoshimura 17 år siden
#12 thomasegebaek 17 år siden
#13 filmz-yoshimura 17 år siden
#14 mar16 17 år siden
#15 thomasegebaek 17 år siden
#16 elwood 17 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"