For nylig kunne Warner Bros. annoncere, at de havde fundet hovedrolleindehaveren til deres kommende Batman-serie, “Gotham”, i form af Ben McKenzie som den unge politiofficer James Gordon, der bliver allieret med Batman.

Se også: James Gordon er fundet til Batman-serien “Gotham”.

Nu kan Warner Bros. så melde yderligere fire navne på banen. I rollen som Oswald Cobblepot – bedre kendt som superskurken Pingvinen – vil Robin Taylor (“Another Earth”) kunne ses. Rollen som Bruce Waynes trofaste butler, Alfred Pennyworth, er også fundet i form af Sean Pertwee (“Dog Soldiers”, “Cubic”), mens Zabryna Guevara (“Burn Notice”), vil spille Gordons chef, Captain Essen, og Erin Richards vil spille Gordons forlovede, Barbara Kean.

“Gotham” vil, som navnet antyder, være en del af Batman-universet, hvor vi kommer til at følge den velkendte politiofficer, Gordon, mens vi samtidig vil få fortalt historien om de mange skurke, der gjorde byen berømt.

Serien bliver produceret af Bruno Heller, der har stået bag anerkendte serier som “The Mentalist” og “Rome”. Heller vil også være med til at skrive serien, men står dog ikke anført som showrunner – den kreative anfører, der styrer produktionen.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 the_paki_don 10 år siden

YAY!!!

SEAN PERTWEE!!!

Ja, jeg kan ikke lade være.

SEAN PERTWEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE!!!!!!!!!!!!

Skriv ny kommentar: