”Whoa! Dude, no way!” En ny film om den maniske og musikelskende duo “Bill & Ted” er i støbeskeen. Desværre er der ikke tale om en tredje film i den skøre serie med Keanu Reeves og Alex Winter i titelrollerne, men en helt ny indspilning af den originale 80’er klassiker, “Bill & Ted’s Excellent Adventure”, der på dansk udkom under titlen “Frem til fortiden”.

Den kultklassiske komedie fra 1989 følger de to tumpede kammerater, der sammen har dannet bandet Wyld Stallyns. Duoens fælles fremtid viser sig dog at afhænge af, om de kan score topkarakter i deres historiepræsentation. Heldigvis får de uventet hjælp fra fremtiden i form af en tidsrejsende telefonboks.

I den nye filmudgave vil Ted ‘Theodore’ Logan og Bill S. Preston, Esq. i deres karakterjagt også rejse i tidskontinuummet ved hjælp af en telefon, men denne vil dog blive en noget mere opdateret version i forhold til originalfilmen. Desuden rapporteres det, at deres band Wyld Stallions er blevet omdøbt til Atomic Gorillas.

Den rock-elskende, tidsrejsende duos karakteristiske sprogbrug vil ligeledes blive tilpasset nutidens publikum, ligesom manuskriptforfatteren har taget brug af en masse nutidige popkulturelle referencer; bl.a. er Bill og Ted nervøse for, at de kommer til at gå glip af “The Dark Knight”.

For flere år siden kunne Keanu Reeves afsløre, at han gik med planer om at lave en tredje “Bill & Ted”-film, hvori duoen, som nu var overvægtige og i deres 40’ere, stadig forsøgte at slå igennem med deres band i forhaller til lufthavnshoteller. Sidste år genopstod der forlydener om en tredje film, der dog skulle laves direkte til dvd og uden de originale skuespillere. Dette projekt blev efter alt at dømme skrinlagt.

“Frem til fortiden” fik endvidere fortsættelsen “Bill & Ted’s Bogus Journey”, hvori onde dræberrobotudgaver af Bill og Ted bliver sendt tilbage i tiden for at dræbe makkerparret, så fremtidens samfund, der bygger på deres musik, kan blive forpurret. Foruden denne fortsættelse affødte projektet også to tv-serier – en animeret i 1990 med de originale skuespilleres stemmer og en liveaction fra 1992 med andre skuespillere.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-loke76 16 år siden

Åhhhh nej.. Det bliver vel med David Spækmand og Justin "mit skuespil kan få dine øjne til at bløde" Timberlake i titelrollerne. Paris og Lohan som de engelske prinsesser og The Rock som Rufus.. Slutteligt ville Uwe Böll fuldende dette mesterværk......


This is most non-bodacious, bogus and non-triumphant... BUUUHHHHHHH
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#12 Confused101 16 år siden

Jeg har forresten lige fået en ide til et plot:
Studiet laver deres sædvanlige remake-bræk med nye skuespillere og ingen charme tilbage. 5 minutter før slutningen dukker de "rigtige" Bill & Ted op fra deres tidsrejsetelefon-boks og gennemtæver remake-B&T til ukendelighed, fordi det er "evil us'es".

Det ville jeg betale for at se.
Gravatar

#13 Outbound Sith 16 år siden

Hvor deprimenrende! Jeg vil hellere have en "Bill & Ted" bøssepornofilm end et remake! Jeg har endda allerede et godt bud på titlen:

"69, Dudes!"
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: