SF Film har udsendt nogle billeder og teaser-plakaten fra den kommende danske thriller “Kandidaten”. Billederne, der bl.a. viser Nicolaj Lie Kaas og Laura Christensen, samt plakaten kan ses her på Filmz ved at klikke på nyhedsoverskriften.

I filmen spiller Kaas en talentfuld forsvarsadvokat, Jonas Nymann. Hans fars mystiske død hænger som en skygge over Jonas, men alligevel har den unge advokat blikket stift rettet mod sin fars gamle job på det succesrige advokatkontor Schiller & Nymann. Men da jobsamtalen endelig oprinder, går alting galt, og frustreret går Jonas på druk og ender i seng med en fremmed pige.

Næste morgen ligger hun brutalt myrdet på badeværelset i et lejet hotelværelse. Jonas kan intet huske af gårsdagens begivenheder, og snart står han anklaget for et mord, han ikke har begået. Eller har han?

I filmen medvirker desuden Kim Bodnia, Ulf Pilgaard og svenske Tuva Novotny.

“Kandidaten” får premiere i de danske biografer 29. august.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Riqon 16 år siden

Haha, se lige hendes fjæs på det øverste billede :D
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#12 Petrescu 16 år siden

Jeg håber at både producenterne og instruktøren er klar over at man ikke kan lave en ordentlig dansk film uden at vise mindst ét par kvindebryster.
Gravatar

#13 filmz-DocDoom 16 år siden

... og en kæmpe 70'er busk
That's no moon. It's a space station.

Skriv ny kommentar: