Billy Boyd fra “Ringenes Herre” slår sig sammen med sin medspiller fra “De To Tårne”, Brad Dourif, når optagelserne går i gang til den femte film om den morderiske dukke Chucky, som man første gang så i filmen “Child’s Play”.

I “Seed of Chucky” gentager Dourif sin rolle som stemmen til Chucky og Jennifer Tilly lægger igen stemme til dukkens brud, Tiffany. I filmen har dukkeparret fået nok at se til, eftersom deres lille familie er blevet forøget, og Boyds rolle i filmen er at levere stemmen til deres ‘barn’. John Waters forventes at have en lille rolle i filmen også.

Don Mancini, som er skaberen bag “Child’s Play”-serien, både skriver og instruerer “Seed of Chucky”, som vil blive optaget i Rumænien.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: