Forskellen imellem biograf-premieren og den digitale premiere bliver konstant kortere, viser ny undersøgelse.

Netpirater forsvarer ofte deres ulovlige adfærd med, at de ikke gider at vente på, at en biograf-film bliver tilgængelig for digitalt køb. Der går for lang tid.

Nu er det argument blevet dårligere. Således viser forsker-undersøgelsen ‘Popcorn or Snack? Empirical Analysis of Movie Release Windows‘, at i 2015 var vinduet imellem biograf og digitalt køb reduceret til kun 90 dage.

Bare tre år tidligere i 2012 var tallet hele 255 dage, hvilket altså nu er reduceret til i gennemsnit tre måneder – og det var altså i 2015.

Ydermere viser undersøgelsen, at biograferne tjener 95 procent af deres omsætning på en premierefilms første to måneder i biografen.

Således er det sandsynligt, at frigivelsen af premierefilmene til digitalt køb vil stabilisere sig på omkring to-tre måneder efter biograf-premieren.

Samtidig fortsætter kampen imod netpiraterne. Senest har de taget nye, effektive metoder i brug i Rusland.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Bachone 6 år siden

wauw, har det godt nok været oppe på næsten et år i 2012, det var alligevel ret vildt!
jeg synes 2-3 måneder er ganske fint, så er alle bioplakaterne og anden marketing heller ikke gået helt i glemmebogen inden de kommer til hjemmet.
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 ganske enig, det er en fornuftig tidsmængde :)
Gravatar

#3 Marianne Sørensen 6 år siden

Det giver så god mening. Vi forbrugere ser gerne at det hele skal gå hurtigt og nemt i dag - så selvfølgelig skal det også gælde for filmbranchen. Og hold da op, tænk at man har skulle vente så længe for så få år siden. Man når da at glemme alt om filmen inden den udkommer, nu når vi bliver eksponeret for så mange spændende ting hele tiden.

Skriv ny kommentar: