Det var meningen, at Netflix-filmen “Okja” skulle få en biograf-premiere i instruktør Bong Joon-hos hjemland, Sydkorea, på samme dag som premieren hos Netflix. Nu trækker biograferne i land – de vil have eksklusiv ret til “Okja”.
Se også: Jury-formand diskvalificerer Netflix-film på forhånd til Den Gyldne Palme
Det er The Hollywood Reporter, der har talt med en anonym kilde hos CGV – den største biografkæde i Asien. Og her ønsker de ikke at dele premieredag med Netflix:
”Vi mener, at der bør være en afstand imellem biograf-åbningen og den online premiere. Hvis det ikke sker, så har vi diskuteret den mulighed, at vi ikke viser den titel… Netflix har totalt set bort fra økosystemet på det koreanske filmmarked.”
Den udmelding får dog ikke Netflix til at ryste på hånden. Her holder man fast på den online premiere-dato:
”Der er ingen ændringer i holdningen hos Netflix om at udsende den simultant. Vi forsøger meget, meget hårdt at diskutere muligheder for samarbejde med biograferne.”
“Okja” får premiere på Netflix d. 28. juni.
#31 Mejse 7 år siden