2008 har virkelig ikke været Wesley Snipes’ år. Udover alt bøvlet med at han skal i fængsel for skatteundvigelse, er der nu tale om, at action-stjernens “Blade”-franchise vil få et reboot – uden Snipes.
Det er blot fire år siden, den sidste film kom og i alt kun 10 år siden, “Blade”-universet begyndte, men nu fortæller franchisens manuskriptforfatter David S. Goyer, at han har hørt rygter om, at New Line vil genstarte universet.
”Jo længere tid, du har imellem genindspilninger, jo bedre. For mig er ti år virkelig minimum,” udtaler Goyer.
Grundet Snipes’ kommende fængselsstraf mener Goyer, at Snipes højst sandsynligt vil blive droppet i rollen som daggængeren.
Udover de tre film i franchisen kom der desuden en meget kortlevet tv-serie i 2006, hvor Blade-rollen blev spillet af Sticky Fingaz i stedet for Wesley Snipes.
#21 filmz-Raul1001 16 år siden