Sony Pictures har udsendt en ny teaser-plakat til “Underworld 3” (“Underworld: Rise of the Lycans”), det kommende tredje filmkapitel i den actionfyldte fortælling om striden mellem vampyrer og varulve. Plakaten, der viser Rhona Mitra i rollen som vampyren Sonja, kan ses hos UGO.com.

Samtidig kan man se en lang række billeder fra filmen i galleriet.

Det tredje filmkapitel er en prequel-historie, der går i dybden med den århundrede gamle blodfejde mellem de aristokratiske vampyrer og deres tidligere slaver, lykantroperne. I den mørke middelalder udvikler en ung lykantrop ved navn Lucian (Michael Sheen) sig til en magtfuld leder, som samler varulvene til oprør mod vampyrkongen Viktor (Bill Nighy), der trællebandt dem.

Lucian finder sammen med sin hemmelige udkårne, Sonja (Mitra) i sin kamp mod vampyrerne og sin stræben efter friheden for lykantroper.

Den nye film instrueres af effektguruen Patrick Tatopoulos (“Pitch Black”, “Godzilla”, “I, Robot”), som overtager projektet fra Len Wiseman, der stod bag de to første film i serien.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Noccio 16 år siden

Hvor mange farvede kontaktlinser tror I Rhona Mitra råder over som vampyr i den tidsalder?
Gravatar

#2 frz 16 år siden

Ingen Kate = no go.

Kate bar den film, det bliver umuligt noget, der vil stå på dvd-hylden.
Gravatar

#3 filmz-Raul1001 16 år siden

er ked af at Len Wiseman ikke er instruktør på filmen.. men nu får vi at se :)

Skriv ny kommentar: