I december udkom den britiske sladderavis News of the World med en historie om, at Brad Pitt og Angelina Jolie havde konsulteret en skilsmisseadvokat og var blevet enige om at opdele deres fælles formue på 1,7 milliarder kroner. Børnene skulle ifølge avisen bo hos deres mor.

Pitt og Jolie har nu sendt deres advokat Keith Schilling efter News of the World, efter at avisen har nægtet at undskylde for historien.

Schilling siger, at historien er både forkert og en overtrædelse af privatlivets fred.

Ifølge advokaten overtræder avisen også den britiske presselov ved ikke at trække historien tilbage og beklage de fejlagtige oplysninger, og derfor har man nu indledt et privat søgsmål.

Brad Pitt og Angelina Jolie mødte hinanden under optagelserne til “Mr. & Mrs. Smith” og har sammen tre adopterede og tre biologiske børn.

Se også: Angelina Jolie kåret til verdens smukkeste kvinde.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 gi-jones 14 år siden

6 børn! Med karrieremennesker som dem må man formode at de har en mindre hær af barnepiger fastansat.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 HonoDelLoce 14 år siden

#1

Eller bare [url= stk. Sherry Boppins[/url]
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 keitel 14 år siden

Men, håber de vinder sagen. Der er grænser for hvad aviser og sladderblade skal kunne tillade sig.
Gravatar

#4 lagoni 14 år siden

Jeg synes det er en spændende sag. Jeg er så småt i gang med at skrive speciale om 'kendis-sladder', det er interessant at bladet sikkert har set profit i at skrive sådan en historie.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#5 Marle 14 år siden

lagoni skrev:
det er interessant at bladet sikkert har set profit i at skrive sådan en historie


Jeg ser sgu ikke det interessante!
Gravatar

#6 lagoni 14 år siden

#5: jeg synes det interessante er at så mange gider læse om sådan noget - hvilket der må være, ellers ville bladet nok ikke finde på det- der egentlig ikke påvirker dem selv eller deres bekendte (tvivler på dte udelukkende er Oitt & Jolies familie og venner der læser det blad).
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#7 myshkin 14 år siden

Lyder spændende, lagoni. Mon ikke det er blevet sværere for sladderbladene i denne digitale tid at sælge deres lort og derfor kræver det vildere og vildere påfund? Bare en tanke..
"also it's a movie don't be a cunt."
- internet anonymous
Gravatar

#8 Neslom 14 år siden

Tillykke til News of the World for lidt ekstra reklame :)

Skriv ny kommentar: