Brett Ratner, som stod bag “Rush Hour”-filmene og “X-Men: The Last Stand”, kan til MTV fortælle lidt mere om sit næste filmprojekt, den fjerde film i 80’er-franchisen “Beverly Hills Cop”, der på dansk kendes under titlen “Frækkere end politiet tillader”.

Siden Ratner i foråret blev hyret som instruktør på filmen, har der været spekulationer om, hvorvidt den nye film om den rapkæftede strømer Axel Foley – i Eddie Murphys skikkelse – ville få en mildere PG-13-rating. Men filmskaberen kan bekræfte, at den nye film vil følge samme censur som de tre foregående.

”Den vil få en hård R-rating,” udtaler Ratner, der samtidig kan afsløre, at titlen ligesom censuren vil være det samme som originalen: ”Vi vil ikke kalde den for ‘4’. Det vil blive en ny ‘Beverly Hills Cop’.”

”Det er en nyfortolkning,” forklarer Ratner. ”Jeg vil genintroducere den for et nutidigt publikum. Jeg tager det bedste fra de første to film og bruger i den nye.”

Manuskriptet til den nye “Beverly Hills Cop” skrives af holdet bag “Wanted”, men endnu foreligger der ingen konkrete plotdetaljer.

”For mig var Eddie Murphy, hvad Chris Tucker er for 12- og 13-årige i dag,” fortæller instruktøren. ”Jeg ville aldrig lave endnu en buddy-strømerfilm, men at lave ‘Beverly Hills Cop’ er en drøm for mig. Eddie er et geni.”



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 sluppermand 15 år siden

Da Vinci var et geni. Shakespeare var et geni. Tesla var et geni. Kubrick var et geni.

Eddie Murphy har aldrig set skyggen af genialitet... han var bare sjov i 80'erne.
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.

Skriv ny kommentar: