Brian De Palma havde ellers trukket sig tilbage fra filmbranchen pga. alderdom og helbredsmæssige problemer, men nu ser det ud til at han atter igen sætter sig ned i den høje instruktørstol.
I et nyt interview med ‘Vulture’ taler De Palma om et nyt projekt, der lyder som om, det rent faktisk kunne blive til noget: “Jeg har en anden film, jeg planlægger at lave. Og vi er i gang med at forsøge at caste den. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad det er, før det sker. Så vil jeg være meget glad for at annoncere det.”
De Palmas sidste film var 2019’s ‘Domino’ — som, ligesom det meste af hans arbejde i det 21. århundrede, var en kritisk og kommerciel fiasko. Efter den blev udgivet, gik han straks i gang med to projekter. Begge havde færdige manuskripter, og finansieringen var sikret. Desværre kom forsikringen ikke på plads.
Disse to projekter var kriminaldramaet ‘Sweet Vengeance’ — som skulle optages på spansk — og ‘Predator’, en gyserfilm inspireret af Harvey Weinstein.
De Palmas bagkatalog tæller bla. ‘Carrie,’ ‘Phantom of Paradise,’ ‘Dressed to Kill,’ ‘Blow Out,’ ‘Scarface,’ ‘Body Double,’ ‘The Untouchables,’ ‘Casualties of War,’ ‘Carlito’s Way,’ ‘Mission: Impossible’ og meget mere.