Helmut Zemo var hovedskurken i “Captain America: Civil War”. Nu åbner skuespilleren bag skurken op for et Marvel-comeback.

For Daniel Brühls karakter Zemo blev nemlig ikke dræbt ved slutningen af “Civil War“.

Han ville ellers begå selvmord, men det forhindrede Black Panther. Og det kan altså få betydning for fremtidens MCU:

”Jeg var meget glad for, at han ikke begik selvmord og blev stoppet af Black Panther, og at han blev smidt i fængsel. Men jeg er ret sikker på, at han undslipper fængslet på en eller anden måde,” siger Daniel Brühl til Screen Rant.

Helmut Zemo er med sin hævnplan i “Civil War” anerkendt som en af de mere interessante skurke i MCU-regi, hvorfor det altså ikke er helt udelukket, at vi ser ham vende tilbage.

Senest vendte Ulysses Klaue tilbage fra “Avengers: Age of Ultron” i den biograf-aktuelle “Black Panther”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: