Charlie Kaufman får nu sin instruktørdebut med filmen “Synecdoche, New York”.

Tidligere har Kaufman primært gjort sig bemærket som producer og manuskriptforfatter på skæve film som “Beeing John Malkovich” og “Evigt solskin i et pletfrit sind”, men nu kaster han sig over instruktørrollen i en film, som han også selv vil producere sammen med Spike Jonze ud fra sit eget manuskript.

Filmen handler om en teaterdirektør, som vil sætte et stykke op, hvor der indgår et stykke af New York i naturlig størrelse. Det skal bygges i en gammel lagerhal.

Der er ved at blive sat navne på rollelisten; bl.a. nævnes Philip Seymour Hoffman, Catherine Keener, Michelle Williams, Samantha Morton og Tilda Swinton.

Filmen vil starte optagelser i foråret i New York.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 filmz-kikuchiyo 17 år siden

Nu er det jo ikke sikkert at han kan finde ud af at instruere, men hvis han kan det ligeså godt som han skriver manuskripter, så er der en meget god film i vente..
Gravatar

#12 fatcat 17 år siden

#7 Nope - det var Michel Gondry, som også instruerede "Evigt solskin..." - men Kaufman skrev manuskriptet til begge film
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."

Skriv ny kommentar: