Christian Bale, der snart er biografaktuel i sin rolle som forbryderbekæmperen Batman i “The Dark Knight”, kan afsløre, at han vil forlade Batman-franchisen, hvis figuren Robin bliver introduceret i de kommende film i serien om den maskeklædte helt.
Bale udtaler til Starpulse: ”Hvis Robin dukker op i en af de nye Batman-film, vil jeg lænke mig selv fast et eller andet sted og nægte at arbejde.”
Robin, som i tegneserieuniverset er den kappeklædte korsfarers trofaste hjælper, optrådte i filmene “Batman Forever” og “Batman & Robin”, men blev igen droppet, da Warner Bros. og Christopher Nolan besluttede at genstarte serien fra bunden med “Batman Begins” fra 2005.
Spekulationer om Robins mulige opdukken i den kommende tredje “Batman”-film opstod, da det for noget tid siden blev rapporteret, at den næste film delvist ville bygge over tegneserien “Dark Victory”, som primært fokuserer på skurken Two-Face – men som samtidig introducerer den maskeklædte forbryderbekæmpers behændige hjælper.
Selvom der ikke er stor begejstring for Robins potentielle optræden hverken fra fans eller Bales side, kan den hyldede tegneserieforfatter Jeph Loeb (der sammen med Tim Sale bl.a. stod bag “Dark Victory”) i et længere interview med Moviesblog.MTV.com forklare, hvordan Robin er en gennemførlig figur i Batman-mytologien.
Loeb argumenterer med, at Robins tilstedeværelse er med til at skabe en afgørende ændring for Bruce og skaber en far/søn-dynamik, der kan afspejle Waynes forhold til sin egen far. Derved kan Robin lære den dystre og fremmedgjorte Bruce at være mere menneskelig.
Tegneserieforfatteren presser dog ikke på for at få den maskeklædte Robin introduceret allerede i næste film, men ser gerne, at hans alter ego, den forældreløse Dick Grayson, kommer med.
”Et andet stort problem, når man fortæller den historie, er, at der er sådan en fremskynden for at vise ham i kostumet allerede 20 minutter inde i filmen, og i det tilfælde ville det være en katastrofe,” udtaler Loeb. ”Hvis man kigger på ‘Dark Victory’, så skrev Tim og jeg ni ud af tolv kapitler, før vi så meget som begyndte at tale om at anbringe ham i et kostume, og han tager ikke dragten på, før det allersidste kapitel i den bog.”
Der foreligger dog endnu ingen officielle udmeldinger omkring historien eller figurerne til den næste film, men Christopher Nolan har tidligere kunnet fortælle, at filmen hovedsageligt vil omhandle Batmans kamp mod den skizofrene Two-Face.
Hos EW.com kan man desuden finde en ny, omfattende online-artikel omkring den forestående “The Dark Knight”, hvor man på side fire kan finde et nyt cover-billede med Batman og Jokeren. Artiklen omhandler bl.a. Heath Ledgers optræden samt tragedien, der fulgte.
“The Dark Knight” indtager danske biograflærreder 23. juli.
#31 Slettet Bruger [3480948747] 16 år siden
#32 database 16 år siden
Ved du hvad? Kunne faktisk godt forstille mig det. Men jeg stemmer stadig nej til en Robin i Nolans serie.
#33 filmz-Bobojensen 16 år siden
Jeg har jo ikke set filmen, men hvem havde regnet med at Heath Ledger ville kunne fungerer som Jokeren? det virker som om han er pænt nice i rollen, men det må tiden seføli vise... Min pointe er at jeg synes Nolan har været genial og virkelig fået liv i batman, så mon ikke også han kunne gøre det med Robin i historien???
#34 ddandersen 16 år siden
#35 filmz-Kadann 16 år siden
Robin er, som jeg skrev i #30, 8 år, da han bliver introduceret i tegneserien. Det er jo netop et af de steder hvor "Batman Forever" fejlede grumt, at sætte en fyr der er midt i 20'erne til at spille rollen som Robin.
Robin skal jo netop være en lille purk, ellers bliver fader/søn-forholdet jo ikke troværdigt. Man kan måske snige sig op til at han kan være 12-14 år, men så heller ikke mere end det.
Bruce Wayne selv skal vel forestille at være i midten af 20'erne i "Batman Begins" og "The Dark Knight" foregår jo lige i røven af den, så når vi frem til en tredie film, er Wayne jo ikke mere end omkring de 30, så vil en fyr på Woods alder jo falde helt igennem i rollen.
#36 kasper0204 16 år siden
#37 filmz-Justin 16 år siden
Jeg synes heller ikke altid de bør følge orginal idéen. Forresten er Toby jo heller ikke lige frem Spiderman alder, men det funker sku da meget godt alligevel.. Elljah tror jeg heller ikke rigtig på ... så måske mere Daniel Radcliffe ?? Eller hvad synes i ?? Kunne han være et bud ??
Synd "Krumme" er blevet så gammel. ;-D
#38 mar16 16 år siden
#39 elwood 16 år siden
I give you the New Robin
8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#40 ddandersen 16 år siden
Nu har jeg ikke læst tegneserien så ved ikke hvor gammel han er når han bliver til Robin, men tror ikke på at de vil vente på at en 8-12 årig skuespiller bliver gammel nok.