Christian Bale, der snart er biografaktuel i sin rolle som forbryderbekæmperen Batman i “The Dark Knight”, kan afsløre, at han vil forlade Batman-franchisen, hvis figuren Robin bliver introduceret i de kommende film i serien om den maskeklædte helt.
Bale udtaler til Starpulse: ”Hvis Robin dukker op i en af de nye Batman-film, vil jeg lænke mig selv fast et eller andet sted og nægte at arbejde.”
Robin, som i tegneserieuniverset er den kappeklædte korsfarers trofaste hjælper, optrådte i filmene “Batman Forever” og “Batman & Robin”, men blev igen droppet, da Warner Bros. og Christopher Nolan besluttede at genstarte serien fra bunden med “Batman Begins” fra 2005.
Spekulationer om Robins mulige opdukken i den kommende tredje “Batman”-film opstod, da det for noget tid siden blev rapporteret, at den næste film delvist ville bygge over tegneserien “Dark Victory”, som primært fokuserer på skurken Two-Face – men som samtidig introducerer den maskeklædte forbryderbekæmpers behændige hjælper.
Selvom der ikke er stor begejstring for Robins potentielle optræden hverken fra fans eller Bales side, kan den hyldede tegneserieforfatter Jeph Loeb (der sammen med Tim Sale bl.a. stod bag “Dark Victory”) i et længere interview med Moviesblog.MTV.com forklare, hvordan Robin er en gennemførlig figur i Batman-mytologien.
Loeb argumenterer med, at Robins tilstedeværelse er med til at skabe en afgørende ændring for Bruce og skaber en far/søn-dynamik, der kan afspejle Waynes forhold til sin egen far. Derved kan Robin lære den dystre og fremmedgjorte Bruce at være mere menneskelig.
Tegneserieforfatteren presser dog ikke på for at få den maskeklædte Robin introduceret allerede i næste film, men ser gerne, at hans alter ego, den forældreløse Dick Grayson, kommer med.
”Et andet stort problem, når man fortæller den historie, er, at der er sådan en fremskynden for at vise ham i kostumet allerede 20 minutter inde i filmen, og i det tilfælde ville det være en katastrofe,” udtaler Loeb. ”Hvis man kigger på ‘Dark Victory’, så skrev Tim og jeg ni ud af tolv kapitler, før vi så meget som begyndte at tale om at anbringe ham i et kostume, og han tager ikke dragten på, før det allersidste kapitel i den bog.”
Der foreligger dog endnu ingen officielle udmeldinger omkring historien eller figurerne til den næste film, men Christopher Nolan har tidligere kunnet fortælle, at filmen hovedsageligt vil omhandle Batmans kamp mod den skizofrene Two-Face.
Hos EW.com kan man desuden finde en ny, omfattende online-artikel omkring den forestående “The Dark Knight”, hvor man på side fire kan finde et nyt cover-billede med Batman og Jokeren. Artiklen omhandler bl.a. Heath Ledgers optræden samt tragedien, der fulgte.
“The Dark Knight” indtager danske biograflærreder 23. juli.
#51 mar16 16 år siden
50#
i har ret, men:
"Okay hvis han får rollen går det da bare helt galt.. Heath Ledger er da fin nok men bare ikke i den rolle..."
"Oki , tjaaa han kan sikkert godt bære den rolle.
Men ville nok ha valgt en anden"
"FANDME NEJ!!! It's got to be a Joke!
Steve Buscemi ville have været perfekt. Ikke Heath Ledger. Han er alt for "stor" og buff'ed up. Jokeren er for helved sygeligt tynd. Heath Ledger ville bedre fungere som Two-face. Den lille Pretty boy."
"SKANDALE."
"#4, ville nu også sige Jim ville passe godt i den film, specielt når man ser på cable guy. Af en eller anden grund mindede han meget om jokeren i den film.
Men mr. I-like-it-in-the-ass passer slet ikke ind. Kan ikke forestille mig ham som værdig joker i hvert fald."
"Nå, det var jo ikke så godt... Lidt som at skyde sig selv i foden."
"Kan de ikkes sætte Lon chaney ind digitalt - han ville være god.:)"
de citaterXD! priceless!
#52 filmz-Kadann 16 år siden
Nå ja, men igen, skal vi ikke lige se filmen først, før vi udråber Ledger til en gud? :)
#53 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#54 filmz-Kadann 16 år siden
Uwe Boll?
#55 elwood 16 år siden
hehe nope jeg taler self. om Manden med Danmarks mest eftertragtede EU palle
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#56 Wookien 16 år siden
#57 gi-jones 16 år siden
#58 elwood 16 år siden
Tag ikke fejl af ham og hans ferieafløser Bjarne.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#59 erikjust 16 år siden
MEN som Jeph Loeb sagde så skal det gøre ORDENLIGT!!.
At smide Dick Greyson ind også hu hey efter 20 min står han i kostume ville smadre filmen totalt.
I stedet hvis man langsomt byggede det op så "Robin" ikke dukkede op før i slutningen af 4 5 film kunne der være rigeligt med tid til og bygge karakteren Dick Greyson op.
Så jeg vil sige det kan lade sig gøre, men det skal gøres ORDENTLIGT!!
Ellers vil jeg give Bale ret i at Robin skal holdes væk fra filmen.
Hvis man ikke kan gøre det ordentligt så lad vær ellers kan den nye Batman serie ende med og lide samme skæbne som Batman og Robin.
#60 filmz-DocDoom 16 år siden