Oscar-vinderen Christoph Waltz har takket ja til en skurkerolle i Sam Mendes kommende 24. Bond-film. Det skriver journalisten Baz Bamigboye i The Daily Mail.

Se også: James Bond får besøg af muskelbundt fra “Guardians of the Galaxy”

Baz Bamigboye har tætte bånd til en kilde hos Pinewood Studios, og han er derfor altid hurtigt ude med rygter omkring James Bond.

Han var en af de første, der afslørede at Javier Bardem skulle spille skurken i ”Skyfall”, og nu peger pilen altså på Christoph Waltz som en af de bærende roller i den kommende film.

Hvilken rolle han får, er endnu uvist. Kilder fortæller ifølge Bamigboye, at han skal spille en ”nemesis af en slags”, men det er stadig ikke til at sige, om han bliver filmens hovedskurk. Som en af de anonyme kilder fortæller journalisten: ”Det er ikke helt klart, hvorvidt han er skurk, ven eller lidt af begge dele.”

Daniel Craig vender naturligvis tilbage som agent 007, mens også Ralph Fiennes, Naomie Harris, Ben Whishaw og Rory Kinnear gentager deres roller som Bonds allierede fra MI6. Desuden rygtes Lea Seydoux til at spille filmens ‘femme fatale’.

Sam Mendes instruerer igen ud fra et manuskript af John Logan, Neal Purvis og Robert Wade. Der er premiere på den endnu 24. Bond-film i slutningen af næste år.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Frederik 10 år siden

Det er et lidt åbenlyst og kedeligt valg, efter min mening. Specielt hvis han ender som Blofeld. Indtil videre er det kun Tarantino der har formået at få mindeværdige præstationer ud af ham, og han har alligevel spillet skurke i en hel del film nu.


Gravatar

#2 Baby Strong 10 år siden

#1 Hvilke præstationer hentyder du til?

Skriv ny kommentar: