Filmskaberne Mark Neveldine og Brian Taylor kan i forbindelse med deres nye film, thrilleren “Pathology”, afsløre, at selvom de endnu ikke har begyndt produktionen på deres annoncerede fortsættelse til actionfilmen “Crank”, har de allerede planer om en tredje film i franchisen om den ustoppelige Chev Chelios.
Neveldine og Taylor kan samtidig berette, at “Crank 3” vil blive optaget i 3D. Grunden til at den anden film i serien ikke vil blive optaget i dette format er, at duoen venter på, at de nødvendige kameraer bliver gjort mindre.
Selvom “Crank 2” ikke vil blive i 3D, kan Neveldine tilføje, at de har konstrueret et såkaldt ‘bevægeligt bullet-time’-stillads til letvægtskameraer til filmen:
”Så man får det billede, som man har set i ‘The Matrix’, hvor der skabes stop-motion, og kameraerne drejer rundet – bortset fra at vores kameraer kan dreje rundet, mens skuespillerne bevæger sig,” forklarer Neveldine.
“Crank 2: High Voltage” påbegynder optagelser om seks ugers tid med Jason Statham tilbage i hovedrollen. Filmen får premiere til næste år.
#1 icetea 16 år siden
#2 chuck 16 år siden
#3 icetea 16 år siden
#4 dragelarve 16 år siden