Der er ikke engang gået to uger siden Disneys premiere på “Cruella”, før mediegiganten er gået i gang med udviklingen af en opfølger.
“Cruella” markerer endnu en nytænkning af en klassisk Disney-skurk, efter vi tidligere har set Angelina Jolie i rollen som den onde fe i “Maleficent” og “Maleficent: Mistress of Evil”. Denne gang ser vi Emma Stone i rollen som den titulære dalmatinerdame.
Filmen, der kan ses gennem Disney+ Premier Access og i enkelte af landets biografer, har allerede vist sig at være en stor succes hos fans, hvilket ifølge The Hollywood Reporter nu har resulteret i en opfølger.
Både originalens instruktør, Craig Gillespie, og manuskriptforfatter, Tony McNamara, forventes at gentage deres roller, når produktionen af den nye film går i gang. Derudover kan vi også forvente at se Emma Stone påtage sig den sort-hvide hårpragt endnu engang.
Disney har oplevet stor succes med deres live-action remakes og -genfortolkninger af de animerede klassikere, og udover “Crulla 2” kan vi se frem til blandt andre “Den Lille Havfrue”, “Pinocchio” og “Peter Pan & Wendy”.
#1 sraw rats 3 år siden