“No Time to Die” skal have en global premiere – derfor måtte biografpremieren udskydes til 2021.

Der var stor skuffelse blandt biograffolk og James Bond-fans, da det i sidste uge blev officielt, at “No Time to Die” ikke får premiere i år.

Nu begrunder Daniel Craig beslutningen om at udskyde premieren til 2021:

”Vi ønsker, at folk skal se denne film på den rigtige måde, på en sikker måde. Biografer er lukkede rundt om i hele verden lige for tiden. Vi vil frigive filmen på samme tid i hele verden, og dette er ikke det rette tidspunkt,” siger Craig ifølge Variety.

Senest forsøgte Warner Bros. med en opdelt premiere til “Tenet”, men fraværet af markeder som New York og Los Angeles har skadet billetsalget markant.

Den fejl vil “No Time to Die” ikke også begå.

Læs også ‘Daniel Craig deler første klip fra “No Time to Die”‘.

“No Time to Die” får biografpremiere den 2. april 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: