Daniel Radcliffe har fået en rolle i filmatiseringen af Michael Noonans roman “December Boys”. Det er hans første rolle udenfor Harry Potter-universet siden 2001, hvor han medvirkede i “The Tailor of Panama”.
“December Boys” foregår i 1960’ernes Australien, hvor fire forældreløse drenge bor på et børnehjem. De har opgivet håbet om at blive adopteret, indtil de på en sommerferie må kæmpe indbyrdes om at komme til at bo hos den familie, de altid har drømt om.
Filmen skal instrueres af Rod Hardy, som indtil videre kun har instrueret tv-film og serier. Manuskriptet skrives af Marc Rosenberg.
#11 HelmerJ 19 år siden
#12 filmz-mr. larsen 19 år siden