Anmelderne er enige: filmen fra 2019 er den bedste til at komme ud siden år 2000.
Verden er officielt gået amok over en film, der hverken har superhelte eller eksplosioner hvert andet minut.
Den sydkoreanske perle Parasite er netop blevet kåret som århundredets absolut bedste film af Rotten Tomatoes, hvilket må siges at være et ret solidt skulderklap til instruktøren Bong Joon-ho.
Siden den ramte os som en våd klud i ansigtet i 2019, har den været på alles læber, og nu har den altså formået at skubbe alle de store Hollywood-baskere og de store klassikere om Citizen Kane, Casablanca og 2001: A Space Odyssey af pinden.
Det er en bedrift af de helt store, især når man tænker på, at vi kun lige er nået en fjerdedel gennem det her århundrede, men anmelderne er altså ikke i tvivl – det her er toppen af poppen.
Historien følger den fattige Kim-familie, der bor i en kælder og drømmer om alt det, de ikke har. Gennem en blanding af iskolde løgne og ret imponerende skuespil formår de at infiltrere den stenrige Park-familie ved at lade som om, de er de vildeste eksperter inden for alt fra engelskundervisning til kunstterapi.
Man sidder og griner over deres geniale svindelnumre, men hyggen bliver hurtigt skiftet ud med en nervepirrende kamp for overlevelse, da tingene begynder at gå fuldstændig sydover.
Balancen mellem sort humor og ren gyser-stemning er så stram, at man glemmer at trække vejret undervejs.

Barunson E&A/CJ Entertainment
Oscar-regn og trappesymbolik
Succesen kulminerede som bekendt i 2020, da filmen gjorde det umulige og som den første ikke-engelsksprogede produktion nogensinde nappede Oscaren for Bedste Film. Bong Joon-ho tog også priserne for både instruktion og manuskript, hvilket cementerede, at god filmkunst er fløjtende ligeglad med sprogbarrierer.
Meget af magien ligger i de små detaljer og de visuelle kontraster, hvor især trapperne i filmen bliver et symbol på det benhårde klasseskel, der adskiller dem i kælderen fra dem i det arkitekttegnede palæ.
Bong Joon-ho har selv forklaret, at hans film altid er en blanding af frygt, angst og en helt speciel form for humor, han kalder “kekeke”. Han fortalte i et interview med Vulture i 2019, at grinet tit er en måde at overleve uhyggen på:
”Mine film ser generelt ud til at have tre komponenter: frygt, angst og en ’kekeke’-agtig form for humor.”
For ham er humoren nemlig tæt forbundet med den nervøsitet, vi alle render rundt med:
”Humor kommer også fra angst. I det mindste når vi griner, er der en følelse af, at vi overvinder en form for rædsel.” Det forklarer nok ret godt, hvorfor man sidder og smågriner, mens man samtidig har lyst til at gemme sig bag en pude.
Instruktøren er dog ikke ligefrem den store optimist, når snakken falder på fremtiden og de problemer, filmen tager op. Han har udtalt til Vulture, at den virkelige frygt ligger i, at det hele bare fortsætter med at blive værre:
”Den sande rædsel og frygt i Parasite handler ikke kun om, hvordan den nuværende situation er dårlig, men at den kun vil fortsætte med at blive værre.” H
an tænker især på sin søn og de kommende generationer:
”Jeg er 50 nu, så jeg dør om cirka 30 år. Min søn er 23 nu. Når han når middelsvære år, efter jeg er død, vil det så blive bedre? Jeg ved det ikke. Jeg er ikke så håbefuld. Alligevel er vi nødt til at prøve at leve lykkeligt. Vi kan ikke græde hver dag.”
Parasite kan lige nu ses gratis på Filmstriben.










