Daniel Radcliffe kan snart opleves uden troldmandsgevanter i rollen som Rudyard Kiplings søn i det kommende tv-drama “My Boy Jack”, der omhandler “Junglebogen”-forfatterens familie under 1. Verdenskrig. Filmen får næste år premiere på den kommercielle kanal ITV1.
Radcliffe udtaler: ”Det er en bevægende historie og jeg synes, det er vigtigt, at vi husker, at der stadig er unge mænd, der drager i krig og aldrig vender hjem.”
Jack Kipling, som Radcliffe skal spille, døde i kamp under 1. Verdenskrig. Han blev oprindeligt kasseret til militæret på grund af dårligt helbred, men hans far, Rudyard Kipling, havde brugt sine politiske forbindelser til at få sønnen i tjeneste alligevel.
Efter sønnens død startede Kipling og hans kone en eftersøgning, der varede flere år, i håbet om at finde sønnens lig, men det lykkedes dem aldrig.
#1 natterjack 18 år siden
#2 mini_jette 18 år siden
#3 Riqon 18 år siden
#4 Bardoboy 18 år siden
#5 18 år siden
Some dad...