“Den skyldige” er blandt de ni på Oscar-shortlisten i kategorien Bedste ikke-engelsksprogede film.
Danmark er på Oscar-akademiets shortlist over de ni film, der er i spil til en nominering i kategorien for udenlandske spillefilm ved Oscar-showet.
Det er Gustav Möllers thriller “Den skyldige”, som nu er kommet et afgørende skridt nærmere en Oscar.
Her skal den blandt andre kæmpe imod storfavoritten; Netflix-filmen “Roma”.
I første omgang skal “Den skyldige” dog lige blive blandt de fem nominerede, hvilket ikke er umuligt.
Således er “Den skyldige” blevet så godt modtaget i USA, at den bliver genindspillet med en stor Hollywood-stjerne i hovedrollen i stedet for Jakob Cedergren – læs om det her.
De syv øvrige film på shortlisten er:
Birds of Passage (Colombia)
Shoplifters (Japan)
Ayka (Kazakhstan)
Capernaum (Libanon)
Cold War (Polen)
Burning (Sydkorea)
Never Look Away (Tyskland)
Danmark er også på shortlisten i dokumentar-kategorien med “The Distant Barking of Dogs”.
Oscar-showet afholdes d. 24. februar.