Du er på vej ind i biografsalens mørke for at sidde og nyde en ventet filmforestilling – men inden du kan sætte dig til rette, skal du have din taske tjekket, aflevere din mobiltelefon, iPod og andet elektronisk udstyr samt scannes med en metaldetektor.

Ovenstående scenarie ser nu ud til at blive den forestående fremtid i danske biografer omkring større filmpremierer og presseforestillinger. Grunden til dette tiltag skyldes frygt for filmpirater, der allerede har kostet filmindustrien flere milliarder på verdensplan.

Biografgængere skal derfor indstille sig på at blive udsat for et sikkerhedskontrol i stil med et lufthavnstjek, inden man kan finde vej til sit sæde. Under forestillingen vil man derpå kunne blive overvåget af vagter med natkikkerter i tilfælde af, at en tilskuer alligevel har fået smuglet elektronik med i salen.

Den amerikanske brancheforening The Motion Picture Association har anslået, at industrien har et verdensomfattende tab på 195 mia. kr. på grund af filmpirateri.

Starten på de omfattende biografkontrol i Danmark sættes i gang i forbindelse med premieren på 20th Century Fox’ roste komedie “Borat”. Filmselskabet lover, at dette ikke bliver den sidste film, hvor et omfattende sikkerhedstjek tages i brug.



Vis kommentarer (72)
Gravatar

#31 jesperhp 18 år siden

Fint nok med mig at de scanner for ulovligt udstyr og alt det. Men ligefrem at tage ens mobil osv. virker på den anden side en smule overilet.
Hader(!!!) dog folk som snakker i mobil under filmen!
Gravatar

#32 filmz-jonasgr 18 år siden

Det er da klart, hvem gider at blive overvåget. Man kan jo ikke slappe på samme måde.
Og jeg tror ikke på, at alle de sikkerhedsforanstaltninger alene er pga. piratkopiering.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#33 filmz-Bruce 18 år siden

Ja jeg har ikke noget imod at aflevere mit elektroniske grej, mobil etc. Og opbevarer biografen sagerne, så står de også med ansvaret. Folk overlevede for 10 år siden uden mobiler, endda også i en biograf, så det kan de nok stadig.

Da jeg ikke har noget at skjule, kan de overvåge mig med infrarød lys, webcam og satellit, bare filmen er god og folk holder kæft.

195 mia. er ikke småpenge, så forstår udmærket diverse tiltag.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#34 filmz-Bluhm 18 år siden

hvad skulle det ellers være for?
Gravatar

#35 HonoDelLoce 18 år siden

Så er det fandme slut med at få en gufler på bagerste række af kæresten..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#36 filmz-Bruce 18 år siden

#35 Med det overvældende antal nyudklækkede internet exhibitionister der springer ud i disse år, vil biograferne sikkert blive stopfuldt af swingere, som skal udnytte, at de overvåges. Det bliver nok startskuddet på en fantastisk æra for biograferne.

Fetish fest på femtende række!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#37 filmz-Bluhm 18 år siden

# 33 Jeg er også ligeglad, men seriøst, hvor mange af dem som rent faktisk gider se en film der er optaget med en mobiltelefon, tror du ville have købt en biografbillet eller en dvd i det hele taget?
Gravatar

#38 filmz-Bruce 18 år siden

#37 Idag kan man få professionelt udstyr som er kamoufleret til at ligne andet elektronisk udstyr, bl.a. mobilier. Såvidt jeg ved er telecines ikke af så god kvalitet, men stadig er der mange som downloader og videregiver disse.

Biograferne kan ikke undersøge alt, derfor opbevarer man rub og stub og så får man ekstra bonus, ved at folk ikke sms'er eller snakker i mobilen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#39 elwood 18 år siden

Det lyder meget fornuftigt, men hvo'en foregår det rent praktisk, normal så går man ud af bagindgangen, så de folk der har aflevret noget skal så ind igen eller ?

Altså jeg lader bare mit blive hjemme ik et problem, men jeg er lidt spændt på hvo'en det rent praktisk vil foregå, der er vil noget med et nummer system kunne jeg forstille mig, hvor man så henvener sig et sted for at få det udleveret.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#40 filmz-Bluhm 18 år siden

# 38 Jeg har som sagt ikke noget imod at aflevere noget som helst og hilser det velkomment at sandsynligheden for at en eller anden spade tager sin telefon under filmen er behørigt minimeret, MEN jeg tror bare ikke rigtigt at det er hos dem som gider se film i den crappye kvalitet at filmselskaberne taber penge til for de folk ville under alle omstændigheder ikke betale for en billet/dvd.
Men nu skal vi stadig huske at det kun er til forpremierer...

Skriv ny kommentar: