27 år på bagen, og den formår stadig at få folk til at sidde klistret til skærmen.
Hvis 80’erne var domineret af actiongenren, så tilhører 90’erne thrillerne.
Efter The Silence of the Lambs i 1991 slog benene væk under alle, redefinerede detektivformatet, og sågar snuppede Bedste Film-Oscarstatuetten, så havde Hollywood fattet budskabet: fans vil have neglebidere frem for biljagter.
Og siden Hannibal Lecter-baskeren i 1991 spyttede årtiet den ene thriller ud efter den anden: Se7en, The Usual Suspects, The Game, Misery, The Bone Collector, Basic Instinct og vi kunne blive ved.
Og en af de mest velkendte, fra måske det bedste filmår nogensinde, 1999, er landet på Netflix med et brag.
90’er-thrilleren Double Jeopardy har nemlig sneget sig helt op på en tredjeplads på den danske topliste, viser de seneste tal fra FlixPatrol.
Det er sådan en af de film, mange enten har set for år tilbage – eller først opdager nu og tænker: “Vent… hvorfor har jeg ikke set den før?”
Handlingen er ret unik, men også meget simpel: Ashley Judd spiller en kvinde, der bliver dømt for at have slået sin mand ihjel. Problemet? Han er ikke død.
Så efter fængslet går jagten i gang. Ikke bare på ham – men også på sandheden. Og så begynder filmen ellers at køre i det der klassiske thriller-spor med flugt, jagt og en masse “okay, hvad sker der lige her”-øjeblikke.
Titlen kommer fra idéen om, at man ikke kan blive dømt to gange for den samme forbrydelse. Filmen leger lidt… kreativt med det koncept.
Tommy Lee Jones gør det, han altid gør
Tommy Lee Jones dukker op som den her halvtrætte, men stadig skarpe type, der følger efter hende.
Ikke ond, ikke god – bare sådan lidt “jeg gør mit arbejde”-agtig. Det fungerer.
Streaming gør noget sjovt ved gamle film.
Pludselig dukker de op igen, og så går der ikke længe, før folk enten genser dem eller opdager dem for første gang. ‘Double Jeopardy’ rammer ret godt ned i den bølge.
Det er ikke en kompliceret film. Det er ikke en Oscar-basker. Men det er en solid, underholdende thriller, som bare… fungerer.
Og nogle gange er det faktisk nok.
