David Duchovny kan godt gøre sig klar til vende tilbage i en ny omgang af tv-serien “Californication”, som Showtime netop har bestilt en fjerde sæson af. De 12 nye afsnit vil få premiere i 2010.

Beslutningen om allerede nu – hvor tredje sæson kun lige er begyndt på amerikansk tv – at forny serien med en ny sæson kommer efter, at første afsnit af dens tredje sæson blev set af 821.000 seere, hvilket var en stigning på 57 % i forhold til anden sæsons premiereafsnit.

“Californication” følger forfatteren Hank Moody, som forsøger at balancere sit liv mellem karrieren, ekskæresten, datteren samt en afhængighed af sex.

I tredje sæson tvinger finanskrisen og et dalende bogsalg Hank til at tage et job på universitetet i Los Angeles, hvor han skal undervise den næste generation af spirende forfattere – og unge, smukke forfatterinder.

Se også: David Duchovny indlagt på afvænningsklinik – for sexafhængighed.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 quack 14 år siden

Californication,lost,big bang th.,smallville ser jeg.
Gravatar

#12 travelogue 14 år siden

Fedt at den allerede er fornyet nu. Hader sidst på sæsonen når man sidder og venter i spænding på om ens yndlignsserier bliver fornyet (Reaper RIP). Ser for tiden fringe, californication, Bored to Death (kan varmt anbefales, er lige startet) og true blood. Fandme godt der bliver produceret kvalitetsserier i USA, når nu vi slet ikke kan i Danmark.
Gravatar

#13 ilovfilm 14 år siden

vi kan da godt lave kalitet serier i dk Vi har da forbrydelsen verdens bedste serie.......
eller

Skriv ny kommentar: