David Goyer er i de afsluttende forhandlinger om at instruere en stadig unavngiven overnaturlig thriller hos Rogue Pictures. Projektet skal produceres af Michael Bay, Andrew Form og Brad Fuller fra Platinum Dunes.
Manuskriptet, som Goyer også selv har skrevet, følger en 18-årig fyr, som finder ud af, at han langsomt er ved at blive besat, hvorpå han begynder at kæmpe imod den ondskab, der er ved at overtage ham.
Produktionen på filmen regnes at blive sat i gang til februar. Goyer, der før har stået bag “Blade”, har efterhånden fået et travlt skema på hånden, da han i nærmeste fremtid også skal til at stå bag kameraet på bl.a. “X-Men Origins: Magneto”, vampyrfilmen “Baltimore” og tegneseriefilmatiseringen “Super Max” om superhelten Green Arrow.
Platinum Dunes er desuden ved at udvikle en ny fortolkning af Alfred Hitchcock-klassikeren “Fuglene” med Martin Campbell som instruktør, og selkabet er også ved at forberede den annoncerede genindspilning af vampyrfilmen “Near Dark” med Sam Bayer bag kameraet.
#1 filmkorn.dk 17 år siden