“Blade: Trinity”-instruktøren David Goyer tager snart et smut tilbage i blodsugernes verden, da han er blevet hyret af New Regency til at instruere vampyrfilmen “Baltimore, or The Steadfast Tin Soldier and the Vampire”.

Projektet er en filmatisering af Mike Mignola og Christopher Goldens tegneserie af samme navn. Forfatterne vil også stå for manuskriptet til filmen, som produceres af John Baldecchi (“Ultraviolet”) og Stacy Maes (“Jumper”).

Historien skildrer opvågningen af en utrolig ondskab på Jorden, og kredser om Lord Henry Baltimore, som bliver bidt af en dæmonisk flagermus under Anden Verdenskrig. Pesten udsletter hans familie, og Baltimore sammensætter et hold for at jage og nedkæmpe den Røde Konge – inkarnationen af al ondskab.

Mignola skabte tegneserien og figuren “Hellboy” og arbejdede som koncept-kunstner på “Bram Stoker’s Dracula” og “Blade 2”.

Goyer, som skrev de tre “Blade”-film, skal som sit næste projekt stå bag kameraet på “X-Men”-forhistoriefilmen “Magneto”, skrevet af Sheldon Turner. Goyer har også stået for manuskriptet på “Batman Begins” sammen med Christopher Nolan, og har senest arbejdet med Regency og Maes på Doug Limans kommende scifi-film “Jumper”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 squee 17 år siden

Vampyrnyhederne har slået til igen!
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#2 holddakæft 17 år siden

Blade: Trinity og Ultraviolet 2 virkelig dårlige film!... det er sgu ikke være godt! :-)
Gravatar

#3 filmz-Sauron 17 år siden

Der er jævnt mange vampyrfilm på vej lige nu, hva'?
"Where are we going?" "Mexico."
"What's in Mexico?" "Mexicans."

Skriv ny kommentar: