John Francis Daley og Jonathan M. Goldstein er bedst kendt for at lægge pen og navn til de to film om “De satans chefer” også originalt kendt som “Horrible Bosses”. Nu er de blevet hyret af Marvel Studios til at skrive rebootet af “Spider-Man”.
Se også: Bekræftet: Tom Holland bliver den næste Spider-man
Det fortæller de to begejstrede manuskriptforfattere til NRP, hvor de også fortæller, at de ser Peter Parker som først og fremmest en humoristisk dreng:
”Han er en klog og sjov dreng, der håndterer sin status som outsider med humor. Det er sikkerhedsnettet for nørder – ligesom os selv, så jeg tror, vi kan relatere til, hvor han kommer fra,” siger John Francis Daley om sit syn på Spider-Man-karakteren.
Det er allerede bekendtgjort, at det er Tom Holland, der som Peter Parker/Spider-Man skal forsøge at håndtere “De satans chefer”-humoren i samarbejde med instruktør Jon Watts.
Det endnu titelløse reboot af Spider-Man får amerikansk premiere d. 28. juli i 2017.
#51 Driver 9 år siden
#52 moulder666 9 år siden
Huh - så de springer hele møllen over med edderkoppen, onklens død og hele den smøre? Så blev det pludselig en anelse mere interessant!
#53 Den fede 9 år siden
Ja selvfølgelig. Det ville jo være box office selvmord at slæbe os igennem det endnu engang.
#54 Mads47 9 år siden
#55 moulder666 9 år siden
Well, så er jeg pludselig ikke helt så negativt stemt overfor tanken om endnu et reboot. Så er det kun de manuskriptforfattere, der lige umiddelbart kan trække ned...