“Resident Evil” var først kendt som spil, som siden blev til hele seks spillefilm samt to animationsfilm. Nu får den tredje i rækken af animationer med titlen “Resident Evil: Vendetta” biograf-premiere i Danmark.

Læs også: Anmeldelsen af “Resident Evil: The Final Chapter”

Det er CinemaxX-kæden, der giver event-premiere til “Vendetta”, som bliver den tredje af de animerede film i “Biohazard”-serien, bedre kendt som “Resident Evil” uden for Japan.

De tre animerede film er japansk producerede og lægger sig tættere op af spil-serien end Paul W.S. Andersons seks film med Mila Jovovich.

Ligesom de to første animerede film, “Degeneration” og “Damnation”, omhandler “Vendetta” Leon S. Kennedy, som sammen med Chris Redfield skal stoppe spredningen af en dødelig virus i New York.

Chris Redfield og Leon S. Kennedy, der er kendte figurer fra spillene, har begge optrådt i en af de seks spillefilm i mindre roller.

“Resident Evil: Vendetta” får premiere i CinemaxX d. 12. juni kl. 19.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: