Ridley Scotts rumepos er pludselig kravlet helt til tops på Netflix i Danmark. Over et årti efter premieren deler filmen stadig vandene – og netop derfor streamer danskerne den igen.
Da Prometheus fik premiere i 2012, var forventningerne enorme. Det var Ridley Scotts tilbagevenden til det univers, han selv startede med Alien i 1979. Mange håbede på en rendyrket gyser med slimede xenomorpher og klaustrofobisk rædsel. I stedet fik publikum en filosofisk sci-fi-film om menneskets oprindelse, gudekomplekser og skabere, der vender sig mod deres værk.
Det blev mødt med blandet modtagelse.
Filmen indtjente over 400 millioner dollars på verdensplan, men anmeldelserne var delte. Nogle roste dens visuelle ambitioner, dystre stemning og Michael Fassbenders androide David som en af franchisens mest fascinerende figurer. Andre kritiserede plottet for at være rodet og karaktererne for at træffe tvivlsomme beslutninger.
En af de største anker var fraværet af det ikoniske monster. Xenomorphen – selve symbolet på Alien-serien – optræder kun i en embryonisk form i filmens afslutning. I stedet introducerede Scott de såkaldte Engineers og udvidede mytologien i en retning, der for nogle fans føltes som en afsporing.
Netop den kontroversielle tilgang kan være en del af forklaringen på filmens fornyede popularitet. I takt med at prequels og “legacy sequels” fylder mere i filmkulturen, er interessen for alternative bud på kendte universer vokset. Prometheus fremstår i dag som et dristigt og personligt værk snarere end et forsøg på ren fanservice.
Streaming giver også plads til genvurdering. Uden biografens hype og forventningspres kan filmen opleves på egne præmisser – som storslået, tankevækkende rum-sci-fi med eksistentielle ambitioner.
At Prometheus nu topper Netflix i Danmark viser, at publikum stadig er nysgerrige på de mørke hjørner af Alien-universet – også dem uden en fuldt udvokset xenomorph i centrum.
