Holland har fået Disney+ to måneder før USA og resten af verden – nu kommer forklaringen.

Først den 12. november åbnes der officielt for Disney Plus – i første omgang i USA, Canada og Holland.

Men allerede den 12. september lancerede Disney en beta-version i Holland – læs om det her.

Nu forklarer markeds-analytikere, hvorfor Disney valgte Holland som testland:

”Vi har lige omkring 7,5 millioner husholdninger i hele landet, så lige meget hvor populær Disney+ er, bliver serverne ikke overbelastede, og den tekniske infrastruktur er fremragende,” siger Sanne de Bruyckere Dutch group Telecompaper til The Hollywood Reporter.

98 procent af hollænderne har adgang til internet i modsætning til kun 82 procent i USA.

Og så har sprogkundskaber haft en betydning, hvilket har betydet fravalg af Frankrig og Tyskland som testlande:

”Landet har en stor andel af engelsktalende, og de fleste ser indhold på originalt sprog med undertekster. Hvis du ønsker en test for at se, hvordan engelsksproget indhold virker på et internationalt publikum, er Holland en god test-case,” siger Fred Black fra Ampere Analysis.

Således kunne det lige så godt have været et land som Danmark, der havde fået Disney Plus først.

Der er dog kun tale om en beta-version uden nyt indhold som Star Wars-serien “The Mandalorian”, som aktuelt testes i Holland frem til den 12. november.

Det vides endnu ikke, hvornår Disney+ kommer til Danmark.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Yikes, "I an your father" på tysk, eller endnu værre fransk.
Gravatar

#2 Durante 5 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Yikes, "I an your father" på tysk, eller endnu værre fransk.


Ich bin dein Vater ... hier ist deine Lederhose!

Kunne have vaeret fedt hvis det havde vaeret i Danmark.... men de tror vel stadig at det er hovedstaden i Sverige

Skriv ny kommentar: