Disney dropper tredje “Narnia”-film

Den tredje film om forfatteren C.S. Lewis’ “Narnia”-univers, “Narnia: Morgenvandrerens rejse”, kommer til at blive uden Disneys hjælp, da studiet fuldkommen har trukket sig fra produktionen.

Disney nægter at udtale sig om, hvorfor de ikke vil co-producere eller medfinansiere den næste “Narnia”-film, men nævner blot, at det er pga. budgettet.

Om filmen stadig kommer til at blive lavet er endnu uvist, men da Walden Media, som står bag de to første film sammen med Disney, har et godt forhold til 20th Century Fox, er der en mulighed for, at de vil overtage finansieringen.

Hvem, der end skal overtage filmen, kommer til at skulle grave dybt i lommerne, da de to tidligere film, Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet” og “Narnia: Prins Caspian”, kostede henholdsvis 180 millioner og 200 millioner dollars at lave, og det lader ikke til, at den tredje bliver billigere. Dette kan muligvis være grunden til, at Disney har valgt at trække sig, da finanskrisen før eller siden vil få indtægterne til at falde, så det måske ikke kan betale sig at producere så dyr en film i de kommende par år.

De to første film indbragte tilsammen over 1 milliard dollars på verdensplan. Dog omsatte den første film i serien en stor del mere end den anden.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 filmz-TheNthDoctor 15 år siden

MOVIE1000 (2) skrev:
fint med mig synes at de skal stoppe helt med serien, har godt nok ikke set Prins caspian kun den gamle udgave og den var lidt mærkelig, og det er ikke lige mig med at en flok unger har et så stort et ansvar som at redde et hele narnia


Uha, jamen når det ikke lige er dig, så må vi hellere få den stoppet.
Gravatar

#22 MOVIE1000 15 år siden

#21 kan godt li at du siger vi
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: