Disney går efter 10 Emmy-priser til streamingfilmen “Togo”.
Netflix vil ikke nøjes med at høste tv-priser ved Emmy-uddelingen. Således har streaming-giganten over de seneste år markeret sig ved Oscar-uddelingen med titler som “Roma” og “The Irishman”.
Oscar-priserne er ellers forbeholdt biograffilm, men den regel har Netflix bøjet ved at give en begrænset biografpremiere til udvalgte titler. Den finte vil Disney tilsyneladende ikke benytte.
Således kører Disney aktuelt en stor kampagne for Disney Plus-filmen “Togo”, men ikke til Oscar. Derimod indstilles “Togo” til Emmy-prisen som årets bedste tv-film samt yderligere ni Emmy-kategorier.
Dermed ser det ud, som om Disney vil fortsætte en skelnen imellem Oscar og Emmy som events for henholdsvis biograffilm og tv/streaming.
Netflix har dog også gået efter Emmy-priser til udvalgte film. Senest vandt “Bandersnatch” prisen som årets bedste tv-film i 2019.
Læs også ‘Biograf-titel får premiere på Disney Plus – anmelderne slagter den‘.
Emmy-uddelingen afholdes den 20. september.
#1 gladiator 4 år siden