De animerede Disney Klassikere bliver alligevel ikke ændret – Disney Plus advarer om forældede menneskesyn. 

I foråret kom det frem, at Disney ville fjerne blackface-karakteren Jim Crow fra den originale “Dumbo”, der fik premiere i 1941. Nu har Disney skiftet mening.

Image result for jim crow dumbo gif"

De tegnede Disney Klassikere bliver således stillet til rådighed på Disney Plus, som de originalt blev skabt.

I stedet har Disney Plus valgt at gøre opmærksom på, at der kan forekomme forældede skildringer i film som “Dumbo”, “Fantasia” (1940), “Lady og Vagabonden” (1955) og “Junglebogen” (1967):

”Dette program er præsenteret, som det originalt blev skabt. Det indeholder måske forældede kulturelle skildringer,” står der i beskrivelsen til disse film på Disney+.

Derimod har Disney fastholdt ikke at tilføje “Song of the South” fra 1946 til den nye streamingtjeneste.

“Song of the South” vandt en Oscar for Bedste sang, men er blevet kritiseret for at være racistisk. Derfor er den heller ikke frigivet til hjemmebiografen i USA.

Læs også ‘Her er anmeldernes dom over alle de nye film og serier på Disney+‘.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Bachone 5 år siden

hmm jeg har altid bare opfattet jim crow som en krage og ikke andet. men ok jeg var barn da jeg så den, ikke voksen der ledte efter skjulte budskaber.
fint de ikke ændre dem, man skal ikke ændre på noget der er lavet for mange år siden. sket er sket, det skal hverken ændres eller glemmes. Hvis man ikke vil se det kan man jo lade være.
Gravatar

#12 Blandet Landhandel 5 år siden

CaGoDa (10) skrev:
kommer til at tænke på de tegnefilm med Anders And som nazist


Jeg kender kun til en hvor han ryger i nazi-uniform og siger heil hitler flere gange. Lidt ligesom The Great Dictator er det en kritik af nazisme da han bliver tvunget til det og næsten slidt ihjel. Så ville ikke kalde ham nazist i den.
Gravatar

#13 CaGoDa 5 år siden

blandet landhandel ok har aldrig set den har kun set et klip men det var den jeg skrev om

Skriv ny kommentar: