“Marvel’s 616” tager et kig på Marvels påvirkning af virkeligheden – alle afsnit får premiere på samme dato.
Der er otte nye Marvel-fortællinger på vej til Disney+. Men “Marvel’s 616” er ikke som de andre MCU-produktioner.
Her er tale om fortællinger fra virkeligheden, som nu kommer til Disney Plus med en titel-reference til ægte Marvel-nørder.
Således er titlen ‘616’ en reference til Earth-616, der i Marvel Comics-tegneserierne er den udgave af Jorden, hvor den primære tidslinje udspiller sig.
Det forventes, at MCU-serien “WandaVision” får premiere ugen efter “Marvel’s 616”.
Læs også ‘Disney Plus reklamerer nu for Spider-Man – kan betyde ny aftale‘.
“Marvel’s 616” får premiere på Disney Plus den 20. november.