Disney spenderer store summer på originalt indhold kun til Disney Plus – massive budgetter til Star Wars og Marvel.

Alle biograffilmene samt de ældre titler vil med tiden komme til Disney+. Men foruden disse titler vil Disney også producere originalt indhold kun til streaming.

Således har Disney afsat en milliard dollars alene til originale Disney Plus-indhold i 2020, skriver The Hollywood Reporter.

Særligt budgetterne til tjenestens Marvel- og Star Wars-serier bliver i den høje ende.

Star Wars-serien “The Mandalorian” – der får premiere d. 12. november – koster således 15 millioner dollars per afsnit.

De dyreste serier bliver dog MCU-serierne som “The Falcon and the Winter Soldier”, “WandaVision”, “Loki” og “Hawkeye”.

Disse serier – der er direkte forbundet til resten af MCU – får et budget på 25 millioner dollars per afsnit, hvilket gør en serie cirka lige så bekostelig som en film i Marvel Cinematic Universe.

Læs også ‘Disney afslører alt indholdet på Disney Plus – starter med 619 titler‘.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Dalgaard 5 år siden

Ja det lyder sku som en tjeneste som bliver svær at komme udenom når den engang rammer Danmark
Gravatar

#2 OliverDK 5 år siden

Nu er penge jo ikke nødvendigvis = godt indhold, så at de bruger mange penge er for mig ret ligegyldigt, så længe jeg ikke har set noget af det nye. Derudover her jeg personligt svært ved at få pulsen op når der satses så voldsomt på Star Wars og Marvel superhelte. Til tider burde man måske tænke "less is more" og bruge bare noget af energien og budgettet på at skabe noget nyt.

Dermed ikke sagt jeg ikke ser frem til at kunne se tjenesten og indholdet. Prisen taget i betragtning virker den da interessant, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at se noget variation hos Disney+ også.
Gravatar

#3 Therainlover 5 år siden

Men jeg tror indholdet bliver meget begrænset på den danske udgave ligesom det er tilfældet, med netflix og amazon.
Gravatar

#4 Blandet Landhandel 5 år siden

Therainlover (3) skrev:
Men jeg tror indholdet bliver meget begrænset på den danske udgave ligesom det er tilfældet, med netflix og amazon.


Hvad får dig til at tro det?
Gravatar

#5 Johnny42 5 år siden

#3 Alt det indhold, hvor de ikke har solgt streamingsrettighederne bliver tilgængeligt. Problemet for Netflix er at det bliver dyrere for dem jo flere lande de vil købe streamingsrettighederne til. For det indhold som Disney ikke har solgt streamingsrettighederne kommer det ikke til at koste ekstra at åbne det for hele verden, så det vil være dumt ikke at gøre det.
Gravatar

#6 Mejse 5 år siden

#3 før eller siden kommer de til at have præcis samme indhold i alle lande, for alt deres indhold er deres eget, i modsætning til dine eksempler som har købt rettighederne til største delen af deres indhold, det er jo også grunden til at der er så relativt få titler i forhold til de to andre :)
Gravatar

#7 OliverDK 5 år siden

#6 Har du en kilde på det? Ikke sagt det ikke er deres intention at stile efter det samme indhold verden over og jeg vil da synes det var fjong, men det har jeg ikke set de har sagt nogle steder og umiddelbart ser jeg ikke noget forretningsmæssig klogt i det, hvis de kan tjene flere penge på anden vis.
Gravatar

#8 The_Corrector 5 år siden

Jeg er slet ikke interesseret i tjenesten pga. alt det nye indhold, tværtimod er jeg interesseret i tjenesten pga. alt det indhold man voksede op med som barn. Der er mange serier som jeg voksede op med som dansk tale, som jeg også håber bliver tilgængelig i god kvalitet med danske tale, så denne generations børn også kan få glæde af det som man selv så som barn :)
Gravatar

#9 Geekalot 5 år siden

#8 Har det nok også mest som dig.
Plus ved de små der hjemme vil elske alt de gamle Disney film.
Bli'r en tjeneste hele familien der hjemme får noget ud af, modsat Netflix, hvor det mest er mig der har glæde af den.
Gravatar

#10 Mads47 5 år siden

#8 Jeg er mere end sikker på at vi kan forvente film med dansk sprog, det har altid været noget Disney har brugt meget energi på at alle børn kan nyde deres film. Jeg tror også det er en af grundende til at vi ser et forskudt release vindue af tjenesten.

Men nu vil jeg gerne snart vide hvornår Disney+ går i luften her hjemme , der er under en måned til den går i luften officielt.

Skriv ny kommentar: