Lucasfilm sagde nej til udlån af “Star Wars” i forbindelse med Steven Spielbergs “Ready Player One”.

Alene trailerne har været spækket med referencer til andre film og fænomener fra popkulturen.

Således hilses der på “Jurassic Park”, “King Kong”, “The Iron Giant” og “Back to the Future” samt spillet “Overwatch” og tegnefilmen “Akira”. For bare at nævne nogle stykker.

Men der er ingen “Star Wars”. Og det på trods af at Steven Spielberg ønskede det:

”Vi kunne ikke få fat i ‘Star Wars’-rettighederne… De ville ikke give os ‘Star Wars’-rettighederne,” siger Spielberg ifølge Screen Rant.

Steven Spielberg fortæller desuden, at det har taget den juridiske afdeling hos Warner Bros. tre år at indsamle samtlige reference-rettigheder til “Ready Player One”, hvilket virker til at have været arbejdet værd, hvis man skal tro de første begejstrede reaktioner.

“Ready Player One” får dansk premiere d. 29. marts.



Vis kommentarer (3)

Skriv ny kommentar: