Joseph Wiseman, der spillede den første James Bond-skurk på film, døde mandag i sit hjem på Manhattan. Han blev 91 år.

I “Dr. No” fra 1962, der udkom på dansk under titlen “Mission drab”, spillede Wiseman den ondskabsfulde videnskabsmand Dr. Julius No overfor bl.a. Sean Connery og Ursula Andress.

Wiseman blev født i Montreal i Canada i 1918 og flyttede som barn med sin familie til USA, hvor han fik succes som skuespiller på Broadway.

Udover en lang række teaterstykker medvirkede han også i film som “Detective Story” (1951) og “Viva Zapata!” (1952) samt i en række gæsteroller i tv-serier som “Law & Order”, “San Franciscos gader” og “The Untouchables”. Sidst i 80’erne havde han en større rolle i krimiserien “Crime Story” som gangsteroverhovedet Manny Weisbord.

Joseph Wiseman efterlader sig datteren Martha og søsteren Ruth.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Mission drab”.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-Martychris 15 år siden

Nnnnnnnooooooooooooo....
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#2 filmz-Martychris 15 år siden

nnnnnooooooo.....
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#3 kennedy 15 år siden

Dr No More........
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#4 MOVIE1000 15 år siden

jeg synes ikke man har set noget til ham efter Dr. No jeg troede faktisk han var død for længst det er en stor alder han kom op på.

selve hans rolle som Dr. No synes jeg var lidt flad da man ikke ser så meget til ham i filmen, men når det er sagt så er han joh den første Bond skurk en som aldrig vil blive glemt og også en del andre skuespillere der har hentet inspiration fra den rolle kan man godt sige at det var en stor rolle han spillede

R,I,P Joseph Wiseman
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 9No 15 år siden

Rest In Peace Joseph Wiseman

Skriv ny kommentar: