“Terminator”-stjernen Linda Hamilton ønsker ikke at fortsætte i rollen som Sarah Connor.

Det skulle blive begyndelsen på en ny trilogi. Men “Terminator: Dark Fate” har floppet stort, hvilket har sat franchisen på pause i ubestemt tid.

Linda Hamilton gjorde med “Dark Fate” comeback til sin legendariske rolle som Sarah Connor, men hun begræder ikke, at “Terminator”-franchisen måske er endegyldigt død:

”Jeg vil være ret glad for aldrig at vende tilbage. Så nej, jeg håber ikke, fordi jeg ville virkelig elske at være færdig,” siger Hamilton til The Hollywood Reporter.

Hamilton vil dog ikke kategorisk afvise en “Terminator 7”, men så skal det være en helt særlig idé, fortæller hun videre. Det skal i så fald være en mindre film uden det store budget:

”Jeg vil virkelig sætte pris på en mindre version, hvor der ikke er så mange millioner på spil.”

Læs også ‘“Terminator: Dark Fate”-instruktør vil aldrig mere samarbejde med James Cameron – her er årsagen‘.

Den første “Terminator” fra 1984 kostede 6,4 millioner dollars – “Dark Fate” kostede 185 millioner dollars.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Blandet Landhandel 4 år siden

HighFlyer15 (9) skrev:
Corporal_Hicks 1977 (1) skrev:
Jeg kan rigtig godt li filmen.

Det skal du også have lov til.
Det fjerner dog ikke det faktum at den var virkelig dårlig. Jeg kan også godt lide film som jeg ved er dårlige.


Ud fra hvilke parametre udregner du dette såkaldte faktum? 70% på rottentomatoes med en audience score på 82% og 6.3/10 på Imdb. Desuden er det svært at argumentere for en objektiv sandhed hvad angår kunst, men hvis man absolut skal, er det vel de tal man skal kigge på.

Skriv ny kommentar: